Betalingen for at undvære store bededag bliver 0,45 procent i løntillæg, og det svarer til lidt mere, end regeringen antager, at arbejdsudbuddet stiger. Men det overskud vil blive ædt op i den anden ende, vurderer økonomer.

Økonomer: Danskerne kompenseres for at miste store bededag, men får næppe noget ekstra ud af det

Foto: Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

Når danskerne næste år mister store bededag som helligdag, får de månedslønnede en ekstra betaling, som svarer til lidt mere, end hvad Finansministeriet regner med, at den samlede arbejdstid vil stige med.

Det bliver konsekvensen af det lovforslag for afskaffelsen af store bededag som helligdag, regeringen torsdag præsenterede: De månedslønnede får »et løntillæg af arbejdsgiveren svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag for den pågældende lønmodtager. Løntillægget opgøres som 0,45 pct. af årslønnen«, lyder det fra regeringen.

For den enkelte, der arbejder en hel, ekstra arbejdsdag, går regnestykket op. Men Finansministeriet antager nemlig i sine beregninger, at afskaffelsen af helligdagen kun slår igennem med tre fjerdedeles effekt på samfundsplan, fordi nogle vil holde fri alligevel. Dermed bliver stigningen i det samlede arbejdsmarkeds årlige arbejdstid ikke 0,45 procent, men på mere beskedne 0,34 procent.

»Så umiddelbart svarer det her til, at man får lidt mere i løntillæg, end hvad der kan forklares ud fra Finansministeriets regnestykke«, siger cheføkonom Ulrik Beck fra tænketanken Kraka.

Det kan ende med at gå i nul

Man skal dog ikke løbe ud og bruge de penge på forhånd. Reelt vil lønmodtagerne nemlig næppe ende med at få et plus ud af den manøvre, advarer han.

Når arbejdsgiverne på denne måde bliver tvunget af regeringen til at udbetale 0,45 procent mere i løntillæg, så tilsiger al logik, at de vil give tilsvarende mindre i lønstigning, vurderer Ulrik Beck. Og hvis arbejdsgiverne har en forventning om at få mindre arbejde ud af det end de 0,45 procent, de skal betale ekstra i løntillæg, så har de et stærkt incitament til at bremse lønstigningerne, så det svarer til, at de ansatte kun får løn for de 0,34 procent mere arbejdstid, som de gennemsnitligt forventes at udføre, påpeger han.

Nogle må forberede sig på ligefrem at få mindre i gennemsnitlig timeløn efter helligdagens afskaffelse, vurderer cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank Cepos.

Det gælder for de månedslønnede, der arbejder på store bededag, og som i dag får et helligdagstillæg oven i den almindelige løn, Når de nu i stedet skal have 0,45 procent ekstra i løntillæg, så får de mindre end før, fordi 0,45 procent kun svarer til en almindelig arbejdsdag. forklarer Mads Lundby Hansen.

Per Thiemann

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her