Slagsmålet om at vedligeholde verdens ende

At ankomme til Thule kan føles som at nå frem til verdens ende.

Det erkender den amerikanske radar- og flyvebases øverstkommanderende, oberst Todd Diel, gerne. Han er selv tæt på at afslutte det ene år, der udgør tjenestetiden på USA’s nordligst beliggende base noget sted i verden. Snart er det væk fra den kolde tørre luft og de kulsorte vintre og tilbage til et skrivebordsjob i Pentagon i Washington, D.C.

Den græske historiker Strabon var en af flere, der i oldtiden brugte navnet Thule om det yderste nord, ofte i betegnelsen ’Ultima Thule’. Det fik polarforskeren Knud Rasmussen til at bruge navnet til dette sted, og det ligger da også langt fra alt, bortset fra Nordpolen: Klodens top er kun 1.500 kilometer væk. Der er tre gange så langt til oberst Diels næste kontor i Pentagon.

»Man er jo ret langt væk fra familien. Så vi synes, at et år er det længste, man kan forlange af det personale, der udstationeres her«, siger han, mens han viser rundt på den berømte base, der var en af den kolde krigs store bastioner.

En kvart milliard sparet per år

I dag er Thulebasen centrum for en helt anden type konflikt. En konflikt, som har givet store ridser i forholdet mellem Danmark og Grønland – og mellem rigsfællesskabet og USA. Den handler om milliarder af kroner og kan sætte sig varige spor i Grønlands skrantende økonomi. Og den er så kontroversiel, at USA’s flyvevåben netop er blevet underkendt af en amerikansk domstol.

LÆS ARTIKEL

For det store anlæg har brug for massiv vedligeholdelse. Hvert år betaler det amerikanske flyvevåben ca. 600 millioner kroner til det grønlandske selskab Greenland Contractors for at sørge for alt det, som man ikke behøver militærfolk til.

I 44 år har selskabet haft den tjans, og selskabet er en af Grønlands største arbejdsgivere: 370 ansatte har deres daglige gang på Thule Air Base – mere end dobbelt så mange som antallet af militærfolk. Telefonpassere og bogholdere, blikkenslagere og malere, chauffører og flymekanikere, ingeniører og meteorologer. Overalt på den store base kan man se de karakteristiske røde biler, der kører de civile ansatte rundt.

Men USA’s flyvevåben er underlagt store sparekrav, og den tiårige vedligeholdelsesaftale udløber til oktober. Derfor har flyvevåbnet besluttet at droppe Greenland Contractors og i stedet hyre et nystiftet dansk selskab, Exelis Services, til opgaven til en pris, der ligger lige omkring 340 millioner kroner om året. En kontant besparelse på en kvart milliard om året.

Skuffeselskabet

Problemet er, at USA dermed tilsyneladende omgik den aftale, der er indgået mellem USA og Danmark. En aftale, der indebærer, at det altid skal være et dansk eller et grønlandsk selskab, der står for vedligeholdelsen af basen. Som en slags plaster på såret til Grønland for at lægge territorium til basen. Og det skal være et reelt selskab, ikke blot et skuffeselskab.

Det er svært at kalde Exelis Services andet end et skuffeselskab. Selskabet er ejet af den amerikanske koncern Vectrus, der har USA’s militær som storkunde, og det har ingen aktiviteter i Danmark ud over en adresse i Hellerup og en talsmand.

Derfor er Grønlands erhvervs- og udenrigsminister, Vittus Qujaukitsoq (Siumut), voldsomt utilfreds med tildelingen af kontrakten til Exelis. Den har skabt »stor frustration og usikkerhed i Grønland«, siger han.

»Det er fuldt forståeligt at ønske at sænke omkostninger, men det kan ikke accepteres, at forsvarsaftalens krav om, at det skal være en dansk-grønlandsk virksomhed, der servicerer Thule Air Base, ikke bliver overholdt«, siger han.

Nederlag vendt til sejr

Samme holdning har både Greenland Contractors og to andre danske entreprenørselskaber, Per Aarsleff og Copenhagen Arctic. De sidste to havde håbet at vinde den nye kontrakt, der løber over de næste syv år. Begge mener at kunne gøre det billigere end Greenland Contractors.

Ingen kunne dog matche den pris, Exelis tilbød – 363.925.645 dollars for syv år, eller omtrent 340 millioner kroner om året. De andre tre tilbud kendes ikke, men GAO oplyste, at Per Aarsleff var næstlavest, derefter kom Copenhagen Arctic, og som det dyreste lå Greenland Contractors.

LÆS KOMMENTAR

Derfor har de tre virksomheder angrebet Exelis ved de amerikanske domstole. I februar led de nederlag, da den amerikanske rigsrevision, Government Accountability Office, afgjorde, at forsvarsaftalen var blevet overholdt. De tre selskaber gav dog ikke op og fortsatte kampen ved den såkaldte Court of Federal Claims (USCFC), der håndterer sager mod amerikanske myndigheder.

Og i sidste uge fik de medhold: Domstolen afgjorde, at licitationen skal gå om. Nu venter alle på den udvidede dom, hvor man kan se begrundelsen; USCFC skal først vurdere, hvad der kan offentliggøres, og hvad der er konkurrencefølsomt – men den generelle formodning er, at domstolen er enig i, at Exelis ikke er dansk nok til at opfylde forsvarsaftalen.

Frygt for massefyringer

Striden er ikke kun mellem de fire selskaber. Den har stor betydning for Grønlands økonomi på flere måder.

Først og fremmest er der udbredt frygt i Danmark og især Grønland for, at Exelis vil hyre massevis af amerikanske arbejdere og fyre de grønlandske. Og måske endda prøve at slippe i skat ved juridiske krumspring: Ganske vist skal civile ansatte i Grønland betale grønlandsk skat, men amerikansk militær skal ikke.

Peter Kofoed, direktør i Greenland Contractors, siger til Politiken, at en markant lavere pris end hans eget selskabs kun kan nås, hvis man har tænkt sig enten at fyre folk eller at skære i lønnen.

Forkert, siger Kim Ruberg, der er talsmand for Exelis i Danmark. Han siger, at selskabet allerede har garanteret samtlige ansatte, at de kan fortsætte på de samme løn- og overenskomstvilkår.

»Vi har selvfølgelig regnet på det, og vi kan beholde alle de ansatte. Alle de skræmmehistorier, der er spredt om, at vi vil fyre de lokale og erstatte dem med udlændinge, er helt hen i vejret«, siger han.

Han får opbakning fra lederen af Grønlands største fagforbund, SIK.

»Nu er jeg jo et naivt menneske, der tror på, hvad folk siger. Jeg kan selvfølgelig ikke garantere, hvad der sker i fremtiden, men det er korrekt, at Exelis har garanteret os, at alle fortsætter på de samme kontrakter. Så længe det er tilfældet, er jeg sådan set ligeglad med, hvilket selskab der får kontrakten«, siger Jess G. Berthelsen.

Det grønlandske guldæg

Det er den grønlandske regering ikke. Ikke blot frygter man her massefyringer og lavere skatteindtægter. Man har også hidtil fået et markant tilskud til budgettet gennem ejerskabet af en tredjedel af Greenland Contractors; de andre to tredjedele ejes af danske MT Højgaard.

I 2013 gav den ejerandel et overskud på 73 millioner kroner; året før var det 65 millioner kroner. Det er mange penge i et statsbudget, der er omtrent 100 gange lavere end det danske – i Danmark ville det altså svare til en indtægt på 6-7 milliarder kroner om året.

Så selv om erhvervsminister Vittus Qujaukitsoq har forståelse for, at også de amerikanske myndigheder gerne vil spare penge, så går det simpelthen ikke, mener han: Grønland fortjener en belønning for at lægge landjord til Thulebasen.

»Man skal huske på, at forsvarsaftalen muliggør USA’s militære tilstedeværelse i Grønland, samt at forsvarsaftalen er indgået imellem USA og Danmark, mens Grønland fortsat var en koloni«, siger Vittus Qujaukitsoq.

Ministerens far blev fordrevet

Han kender den problematik indgående: Hans egen far, Uusaqqak Qujaukitsoq, blev som femårig i 1953 fordrevet fra sin bygd sammen med 115 andre indbyggere, da der skulle findes plads til basen. Det har sat store præg på familien – og på forholdet mellem Grønland og Danmark.

Den ømme historik er en af grundene til, at det altid har været vigtigt, at et dansk-grønlandsk selskab fik ordren. Men de seneste år er aftalen justeret flere gange, senest i 2014. Her stod det klart, at fra nu af ville pris blive en vigtig faktor.

LÆS ARTIKEL

Da det i starten af året stod klart, hvor stor frustrationen var i Grønland, blev spørgsmålet om, hvad kravet om »et dansk eller grønlandsk selskab« egentlig vil sige, taget op på et møde mellem USA’s og Danmarks udenrigsministre, John Kerry og Martin Lidegaard (R). Det skete efter pres fra især formanden for Folketingets grønlandsudvalg, Johan Lund Olsen (IA), der bl.a. har kaldt statsministeren i samråd om sagen. Både han og flere andre grønlandske politikere bruger nu sagen i deres valgkamp til Folketinget – de kræver, at der skal laves klare regler for, hvordan Grønland sikrer en god indtægt fra basen.

Men de gyldne tider er måske forbi.

Politiken var inviteret til Thulebasen af USA’s ambassade i Danmark.