At ankomme til Thule kan føles som at nå frem til verdens ende.
Det erkender den amerikanske radar- og flyvebases øverstkommanderende, oberst Todd Diel, gerne. Han er selv tæt på at afslutte det ene år, der udgør tjenestetiden på USA’s nordligst beliggende base noget sted i verden. Snart er det væk fra den kolde tørre luft og de kulsorte vintre og tilbage til et skrivebordsjob i Pentagon i Washington, D.C.
Den græske historiker Strabon var en af flere, der i oldtiden brugte navnet Thule om det yderste nord, ofte i betegnelsen ’Ultima Thule’. Det fik polarforskeren Knud Rasmussen til at bruge navnet til dette sted, og det ligger da også langt fra alt, bortset fra Nordpolen: Klodens top er kun 1.500 kilometer væk. Der er tre gange så langt til oberst Diels næste kontor i Pentagon.
Man er jo ret langt væk fra familien
Oberst Todd Diel, øverstkommanderende, Thule Air Base
»Man er jo ret langt væk fra familien. Så vi synes, at et år er det længste, man kan forlange af det personale, der udstationeres her«, siger han, mens han viser rundt på den berømte base, der var en af den kolde krigs store bastioner.
En kvart milliard sparet per år
I dag er Thulebasen centrum for en helt anden type konflikt. En konflikt, som har givet store ridser i forholdet mellem Danmark og Grønland – og mellem rigsfællesskabet og USA. Den handler om milliarder af kroner og kan sætte sig varige spor i Grønlands skrantende økonomi. Og den er så kontroversiel, at USA’s flyvevåben netop er blevet underkendt af en amerikansk domstol.
LÆS ARTIKEL
For det store anlæg har brug for massiv vedligeholdelse. Hvert år betaler det amerikanske flyvevåben ca. 600 millioner kroner til det grønlandske selskab Greenland Contractors for at sørge for alt det, som man ikke behøver militærfolk til.
I 44 år har selskabet haft den tjans, og selskabet er en af Grønlands største arbejdsgivere: 370 ansatte har deres daglige gang på Thule Air Base – mere end dobbelt så mange som antallet af militærfolk. Telefonpassere og bogholdere, blikkenslagere og malere, chauffører og flymekanikere, ingeniører og meteorologer. Overalt på den store base kan man se de karakteristiske røde biler, der kører de civile ansatte rundt.
Men USA’s flyvevåben er underlagt store sparekrav, og den tiårige vedligeholdelsesaftale udløber til oktober. Derfor har flyvevåbnet besluttet at droppe Greenland Contractors og i stedet hyre et nystiftet dansk selskab, Exelis Services, til opgaven til en pris, der ligger lige omkring 340 millioner kroner om året. En kontant besparelse på en kvart milliard om året.
Skuffeselskabet
Problemet er, at USA dermed tilsyneladende omgik den aftale, der er indgået mellem USA og Danmark. En aftale, der indebærer, at det altid skal være et dansk eller et grønlandsk selskab, der står for vedligeholdelsen af basen. Som en slags plaster på såret til Grønland for at lægge territorium til basen. Og det skal være et reelt selskab, ikke blot et skuffeselskab.
Det er svært at kalde Exelis Services andet end et skuffeselskab. Selskabet er ejet af den amerikanske koncern Vectrus, der har USA’s militær som storkunde, og det har ingen aktiviteter i Danmark ud over en adresse i Hellerup og en talsmand.
Det kan ikke accepteres, at forsvarsaftalens krav om, at det skal være en dansk-grønlandsk virksomhed, der servicerer Thule Air Base, ikke bliver overholdt
Vittus Qujaukitsoq, erhvervsminister (Siumut)
Derfor er Grønlands erhvervs- og udenrigsminister, Vittus Qujaukitsoq (Siumut), voldsomt utilfreds med tildelingen af kontrakten til Exelis. Den har skabt »stor frustration og usikkerhed i Grønland«, siger han.
»Det er fuldt forståeligt at ønske at sænke omkostninger, men det kan ikke accepteres, at forsvarsaftalens krav om, at det skal være en dansk-grønlandsk virksomhed, der servicerer Thule Air Base, ikke bliver overholdt«, siger han.
Nederlag vendt til sejr
Samme holdning har både Greenland Contractors og to andre danske entreprenørselskaber, Per Aarsleff og Copenhagen Arctic. De sidste to havde håbet at vinde den nye kontrakt, der løber over de næste syv år. Begge mener at kunne gøre det billigere end Greenland Contractors.
Ingen kunne dog matche den pris, Exelis tilbød – 363.925.645 dollars for syv år, eller omtrent 340 millioner kroner om året. De andre tre tilbud kendes ikke, men GAO oplyste, at Per Aarsleff var næstlavest, derefter kom Copenhagen Arctic, og som det dyreste lå Greenland Contractors.
LÆS KOMMENTAR
Derfor har de tre virksomheder angrebet Exelis ved de amerikanske domstole. I februar led de nederlag, da den amerikanske rigsrevision, Government Accountability Office, afgjorde, at forsvarsaftalen var blevet overholdt. De tre selskaber gav dog ikke op og fortsatte kampen ved den såkaldte Court of Federal Claims (USCFC), der håndterer sager mod amerikanske myndigheder.
Og i sidste uge fik de medhold: Domstolen afgjorde, at licitationen skal gå om. Nu venter alle på den udvidede dom, hvor man kan se begrundelsen; USCFC skal først vurdere, hvad der kan offentliggøres, og hvad der er konkurrencefølsomt – men den generelle formodning er, at domstolen er enig i, at Exelis ikke er dansk nok til at opfylde forsvarsaftalen.
Frygt for massefyringer
Striden er ikke kun mellem de fire selskaber. Den har stor betydning for Grønlands økonomi på flere måder.
Først og fremmest er der udbredt frygt i Danmark og især Grønland for, at Exelis vil hyre massevis af amerikanske arbejdere og fyre de grønlandske. Og måske endda prøve at slippe i skat ved juridiske krumspring: Ganske vist skal civile ansatte i Grønland betale grønlandsk skat, men amerikansk militær skal ikke.
