undertag. De mange fejl skyldes sjusk, uvidenhed, eller at kunden har valgt et så billigt tilbud, at taget ikke holder mange år.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

undertag. De mange fejl skyldes sjusk, uvidenhed, eller at kunden har valgt et så billigt tilbud, at taget ikke holder mange år.

Privatøkonomi

Hustage er topscorere i byggesjusk

Fugt, svamp og råd: I byggeankenævnene handler mellem hver tredje og hver fjerde sag om fejl ved tage.

Privatøkonomi

Når husejere får lagt et nyt tag på huset, risikerer de at brænde sig gevaldigt på tage uden dampspærre, med undertage, der ikke holder vand længe nok, eller bare hustage, der er forkert sat op.

Det er fejl, som kan koste hundredtusindvis af kroner at rette op på, fordi taget i værste tilfælde skal af, nye stilladser op og arbejdet begynde forfra.

Tage giver flest problemer
I byggeankenævnene viser antallet af klagesager, at tage er det største problem for husejerne.

Ifølge Byggeriets Ankenævns statistik for de seneste to år, som udkommer i dag, er der klager over tage i hver fjerde klagesag, mens det i Håndværksrådets ankenævn gælder hver tredje sag inden for tømrerområdet. De to ankenævn får omkring 620 og 220 sager på et år.

LÆS ARTIKEL

»Tage er det område, der er absolut topscoreren. Det er sager om tagdækning og tagkonstruktioner, som i alt udgør 24 procent af de afgjorte sager. For boligejeren er tagene den del af huset, det er dyrest at få repareret«, siger sekretariatschef Louise Larsen fra Byggeriets Ankenævn. Nævnet behandler både sager omkring håndværkere, der er medlem af Dansk Byggeri, og sager fra ikkemedlemmer.

Sagerne handler typisk om undertage, der ikke er tætte, gavlafslutninger, der ikke er pæne, og om tegl, der ikke er bundet ordentligt fast. Er enkelte dele af arbejdet dårligt udført, kan det ofte rettes op med mindre indgreb.

Også forsikringsbranchen har fokus på problematiske tage, som udgør den største del af de sager, hvor kunderne bruger deres ejerskifteforsikringer.

LÆS ARTIKEL

»Tagene fylder meget. Og der er ofte tale om meget dyre skader, fordi man er nødt til at tage hele taget ned, hvis du for eksempel skal have skiftet et undertag«, siger ingeniør Tine Aabye fra brancheforeningen Forsikring & Pension. Hun rådgiver forsikringsselskaberne i de ofte teknisk komplicerede sager.

95 procent af de husejere, der har tegnet ejerskifteforsikringer, indberetter 1-2 skader til forsikringen, og i den seneste opgørelse fra 2008 udbetalte selskaberne tilsammen over 400 millioner kroner i erstatninger. Selv om Forsikring & Pension ikke fører statistik på sagerne, er det Tine Aabyes erfaring, at tage eller fugtproblemer, der kommer fra tagene, udgør den største del.

LÆS OGSÅ Endelig er der de tage, som ejerne ganske enkelt selv betaler for at få skiftet ud efter ganske få år. Og som kun kunderne og de enkelte håndværksmestre, der får opgaverne, kender til. Fugt medførte svamp Et af de tage knejsede på et gulstensrækkehus i Virum, som nu står dækket af stilladser og plastik. Et håndværkersjak har travlt med at fjerne den gamle isolering og gøre klar til et nyt undertag. De røde tegl ligger i stabler på stilladset, og isoleringen er blottet. Her sad skimmelsvamp under det ellers helt nylavede tag, som huset fra 40’erne fik lagt for kun et år siden. Tømrermester André Boas og hans folk skal lave en dampspærre samt en lovpligtig brandbræmme ind mod nabohuset. Begge dele havde det første tagfirma ’glemt’. »Alt for mange tage bliver lavet med billige materialer og hurtige løsninger. Hvis du som tømrer laver et tilbud med en forsvarlig løsning, så ender du som regel med at tabe til en anden, der kommer med et billigere tilbud«, siger André Boas og samler et stykke af det gamle undertag op for at vise en fugtskjold frem. Dyre tilbud bliver afvist af kunderne, er hans erfaring.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Men så kan jeg jo få arbejde med at rette op på skaderne«, siger tømrermesteren, som også er ved at udskifte et otte år gammelt tag på et andet hus. Det var fyldt med skimmelsvamp, blandt andet fordi taget ved skorstenen ikke var sikret mod indstrømmende vand.

I Virum vil husets beboer bare kaldes Anne, og hun orker hverken at føre en sag eller kræve erstatning. I stedet kommer hun nu til at betale 300.000 kroner for et nyt tag, kun et år efter at hun betalte 300.000 kroner for det første.

»Jeg kunne have valgt kun at få lavet nogle mindre indgreb for at løse problemerne, men jeg fik at vide, at der så ville være en vis risiko for skimmelsvamp. Så jeg besluttede at få det lavet ordentligt en gang for alle«, siger Anne, der for nylig er gået på pension. Hun ærgrer sig over pengene, men vil ikke bruge sin tid på at slås om tage.

»Men tænk, hvis det havde været en børnefamilie. De ville aldrig have haft råd. Det er urimeligt«, siger hun.



Taget var blevet isoleret, men var ikke udstyret med den dampspærre, der skal forhindre fugt i at sætte sig i isoleringen. Miseren blev opdaget, fordi der var en kuldebro et sted, hvor isoleringen ikke var lagt godt nok. En håndværker og en rådgiver fra boligejernes rådgivningscenter Bolius.dk så på sagen.

»Det første de spurgte om, da de havde set ind i en af skunkene og flyttet lidt af isoleringen, var: Hvor er dampspærren? Jeg vidste godt, at der skulle være en dampspærre. Men jeg tog det for givet, at firmaet lavede taget rigtigt, så det var ikke noget, jeg kontrollerede« forklarer hun.

»Det kan ikke være meningen, at man skal tage sig en uddannelse for at få et nyt tag«.

Gamle tage svære at skifte

Dampspærren mangler i mange gamle huse med nye tage, oplever rådgiver hos Bolius.dk Ole Vedsted-Jakobsen. »Der er ingen diskussion om, at der bør være dampspærre alle steder, men virkeligheden er en anden. Jeg ser mange renoverede tage uden dampspærre. Den kræver ofte, at du skiller huset helt ad. Og det er dyrt«, siger Ole Vedsted-Jakobsen. Han understreger, at huse kan fungere uden dampspærre, afhængigt af konstruktionen og beboernes adfærd. For eksempel producerer en stor børnefamilie mere varme og fugt end en enkelt ældre dame.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forbrugerne opdager det sent, hvis der er noget galt, konstaterer syns- og skønsmand i Håndværkets Ankenævn H.P. Svendsen.

»Det er typisk, fordi det regner ned, eller fordi en anden fagmand laver noget på taget og siger: Den er gal, hr. Hansen«, siger H.P. Svendsen. Han vurderer, at fejlene skyldes sjusk, uvidenhed, eller at kunden har valgt et så billigt tilbud, at det ikke kan lade sig gøre. »Når jeg som fagmand ser et stort, flot tag, som kunden har betalt 120.000 kroner for, så tænker jeg: Det kan ikke lade sig gøre. Men det er ikke en undskyldning for at levere dårlig kvalitet«, siger han og undrer sig over, at så få forbrugere hyrer en rådgiver til at følge med på byggeriet. »Når folk bruger hundredtusindvis af kroner, hvorfor så ikke ofre 5.000-15.000 kroner på en byggeteknisk fagmand? Bare en ingeniør, der kigger forbi en time om ugen i tre uger. Det er en lille udgift i forhold til den samlede pris«, siger H.P. Svendsen.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce