Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Hvordan finder man pengene til de klimaløfter, som regeringen lægger op til uden, at det går ud over borgerne og virksomheder? Sælg statens pengemaskine, Ørsted, foreslår direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Erhverv: Sælg guldægget Ørsted, og læg 120 milliarder i en kæmpe klimafond

Dansk Erhverv vil skaffe penge til grøn omstilling ved at sælge statens største pengemaskine, vindmølleselskabet Ørsted. Forslaget får en skeptisk modtagelse i Folketinget.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvordan skaffer man penge til at leve op til regeringens klimaløfter, uden at det går ud over hverken virksomheder eller forbrugere? Simpelt: Sælg statens ejerhalvdel af energikoncernen Ørsted. Så får man omtrent 120 milliarder kroner, der kan proppes i en grøn fond.

Sådan lyder et forslag fra Brian Mikkelsen, der er direktør for arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv. Forslaget, som han lancerer i et debatindlæg i Politiken, er et »columbusæg«, mener han.

»Vores indgang til det her er, at almindelige borgere og virksomheder ikke skal betale mere i skatter og afgifter herhjemme«, siger han.

Staten ejer 50,1 procent af aktierne og har dermed kontrol over Ørsted, der de seneste år er blevet verdens største selskab inden for havvindmølleparker. Selskabet ejer også ni danske kraftværker.

»De 120 milliarder kroner vil vi putte ind i en fond, som vil satse på grøn forskning, på ny klimateknologi og på at finde nogle grønne iværksættere, som kan lave nogle nye vindmølleeventyr herhjemme«, siger Brian Mikkelsen.

Ordførere er skeptiske

Ejerskabet af Ørsted har en omtumlet historie. I 2014, da selskabet hed Dong, solgte staten 26 procent af aktierne til blandt andet den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Det udløste vrede især i SF, og efter et internt oprør måtte partiet trække sig ud af regeringssamarbejdet med S og Radikale Venstre. Goldman Sachs solgte senere sine aktier med en fortjeneste, der blev anslået til op mod 20 milliarder kroner.

Siden er Ørsteds aktier fortsat med at brage opad, og i 2018 satte indtjeningen ny rekord med et overskud efter skat på næsten 20 milliarder kroner.

Både i Socialdemokratiet og Venstre er finansordførerne skeptiske over for at slippe resten af aktierne i dette guldæg.

»Det er positivt, at dansk erhvervsliv spiller konstruktivt med i den grønne dagsorden. Når det er sagt, har Socialdemokratiets holdning til Ørsted ikke ændret sig: Vi mener ikke, at det nuværende ejerskab skal ændres«, siger Christian Rabjerg Madsen (S).

Også Troels Lund Poulsen (V) er skeptisk over for et salg.

»Det er da et forslag, der kan indgå i debatten, men det er ikke noget, Venstre støtter på nuværende tidspunkt«, siger finansordføreren.

Han påpeger, at Ørsted stadig har en vigtig rolle i Danmark.: »Kraftværker kan jo have en kritisk betydning i en periode, og derfor må man se på, hvordan man sikrer forsyningssikkerheden«.

Brian Mikkelsen har tidligere advaret om at sælge såkaldt kritisk infrastruktur. I 2010, da han var konservativ økonomi- og erhvervsminister, kaldte han det en fejl, at staten havde solgt sin aktiemajoritet i TDC og Københavns Lufthavne til udlandet.

Det kan man dog ikke sammenligne med Ørsted, mener han i dag. Tidligere i år solgte Ørsted eldistributøren Radius, og det betyder, at selskabet ikke længere har afgørende betydning for det danske samfund, mener han.

»Kraftværkerne er vigtige for vores infrastruktur, men det er ikke kritisk infrastruktur længere«, siger han.

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel blev Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokratiet kaldt Christian Rabjerg Thomsen. Politiken beklager.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden