0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Arkivfoto: Martin Lehmann

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Brian Mikkelsen: Sælg Ørsted og brug pengene på den næste revolution i den grønne omstilling

Ørsted er en god forretning, og derfor skal staten sælge sine aktier nu. Prisen er gunstig, og provenuet fra salget kan anvendes på den næste revolution i den grønne omstilling.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den grønne omstilling er en bunden opgave, der skal lykkes. Hvis det var en nem opgave, eller vi vidste præcis hvordan, den skulle lykkes, så havde vi naturligvis taget hårdere fat om opgaven tidligere. Det bliver udfordrende. Men hvordan vi vælger at tackle klimaudfordringen, vil ikke alene have betydning for danskernes liv og dagligdag, det kommer også til at have betydning for vores evner til at inspirere verden. Danmark skal fortsat være blandt de 10 rigeste lande i verden med et godt socialt sikkerhedsnet. Vi skal vise vejen til indfrielsen af klimaambitionerne uden tab af velstand og arbejdspladser. Derfor spiller finansieringen af den grønne omstilling en afgørende rolle for succesen.

Her er det vigtigt, at vi ikke anvender skatte- og afgiftsinstrument som den primære finansieringskilde til at omstille vores økonomi. Højere skatter og afgifter vil forringe vores konkurrenceevne og medføre tab af både arbejdspladser og velstand og derved færre midler til velfærd. Det er vel i virkeligheden også en temmelig fantasiløs finansieringsmekanisme, som kun vil gøre et allerede kompliceret skattesystem endnu mere kompliceret. Den vej skal vi ikke gå.

Danmark har tidligere været forudseende med satsning på skalering af grønne løsninger, herunder vindenergi, fjernvarme og energieffektivitet. Vi har skabt flere store selskaber, og et af de mest velkendte og mest værdifulde på globalt plan er Ørsted. Og Ørsted har alle danskere været med til at finansiere over skatten og afgifter. Derfor er det også kun rimeligt, at værdien af Ørsted tilfalder danskerne.

Dansk Erhverv foreslår simpelthen, at vi afhænder statens ejerskab af Ørsted og med midlerne fra salget etablerer en grøn fond. Midlerne fra salget skal øremærkes til at finansiere de danske ambitioner om en ny grøn vækstdagsorden. Klimapolitik skal være vækstpolitik.

Højere skatter og afgifter vil forringe vores konkurrenceevne og medføre tab af både arbejdspladser og velstand og derved færre midler til velfærd. Det er vel i virkeligheden også en temmelig fantasiløs finansieringsmekanisme

Hvis en omstilling ikke skal være på bekostning af konkurrencekraft og arbejdspladser, har vi med salget af Ørsted en unik mulighed for at etablere en dansk grøn fond, som med ambitiøse mål kan bidrage til at skabe de næste grønne succeser, som vi skal leve af, og som verden får brug for. Et salg med den nuværende kursværdi vil kunne indbringe i omegnen af 110-120 milliarder kroner. Vi skal bruge de mange ressourcer klogt til at investere i nye grønne danske startups, innovation og skalering af nye grønne løsninger.

De skal bruges til at finansiere ny grøn forskning. Og de skal bruges til at finansiere digitale løsninger og ny teknologi, som kan flytte danske firmaer ind i en ny grøn og mere effektiv tidsalder. Vi skal investere os grønne. Men hvorfor sælge Ørsted, når staten nu tjener godt på ejerskabet, og Ørsted er vigtig for den grønne omstilling? Svaret er helt enkelt, at et salg er klogt og bedst for Danmark. Og at finde midler i den størrelsesorden over skatter og afgifter kun vil gøre det mindre attraktivt at investere i fremtiden. Folketinget har siden oprettelsen af Ørsted besluttet, at Ørsted skulle være et aktieselskab og drives på et forretningsmæssigt grundlag. Det betyder, at Ørsted til hver en tid skal kunne sælges helt, og staten dermed kan hente gevinsten hjem til sine aktionærer, nemlig skatteborgerne.

Ørsted står i dag som en velpolstret virksomhed med store aktiviteter på verdensplan. Virksomheden har styrken til at fastholde strategien om fortsat store investeringer i nye havvindmølleparker, hvilket er godt for danske arbejdspladser, uanset hvem der ejer virksomheden. Hertil drives Ørsted 100 procent kommercielt, og med salget af elnettet i Radius til Seas NVE har Ørsted ikke længere nogen kritisk infrastruktur i Danmark.

Der har desuden været private ejere i Ørsted siden selskabets begyndelse. Staten har i den forbindelse tilkendegivet over for mindretalsaktionærerne, at den ikke vil pålægge Ørsted en særlig forpligtelse, der strider imod deres interesse. Det betyder, at staten godt kan sælge sin ejerandel af Ørsted, uden at det vil påvirke virksomhedens strategi. Endelig vil salget af Ørsted fjerne statens risiko i forhold til fremtidig udvikling af selskabet. Staten skal nødigt påtage sig kommercielle risici, hvis ikke der er samfundsmæssige forhold, der gør det absolut nødvendigt. Vi mener ikke, at det er tilfældet med Ørsted.

Det har været fremme i debatten, at statsligt ejerskab af Ørsted betyder noget i forhold til, hvordan og hvor hurtigt man kan få gang i den grønne omstilling. Det har muligvis været rigtigt tidligere, men ikke længere. Næsten alle partier i Folketinget er enige om, at den grønne omstilling skal op i et helt andet tempo. Befolkningen og erhvervslivet er også enige. Diskussionen bør lige nu fokusere på, hvordan vi finansierer denne omstilling, når vi ved, at omstillingen vil kræve massiv investering i grønne løsninger.

Annonce

Et andet argument mod salg har været, at ejerskabet af Ørsted har vist sig at være en god forretning for staten, og at man ikke bør sælge ud af arvesølvet.


Det er lige netop, fordi Ørsted er en god forretning, at staten skal sælge sine aktier nu. Prisen er gunstig, og provenuet fra salget kan anvendes på den næste revolution i den grønne omstilling. Værdien af Ørsted afhænger selvfølgelig af selskabets fremtidige indtjeningsevne, og der er naturligvis usikkerhed om dette forhold. Men hvis private investorer er villige til at betale en god pris for statens andel, er der ikke noget til hinder for, at staten sælger sin andel af en pokkers god investering, så Ørsted kan fortsætte med sit globale grønne aftryk på kommercielle vilkår. Og ikke mindst, så staten får en stor pose penge til at håndtere den nødvendige grønne omstilling mest hensigtsmæssigt. Så vi investerer grønt, sikrer innovation og vækst og velstand for Danmark og danskerne. Det er lige præcis den klimavej, vi skal gå.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?