Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Hollandske Chris Vogelzang er ny direktør for Danske Bank, og er formentlig en af de fire chefer i banken, som er ansat på forskerordningen. Hans grundløn er på 15 millioner kroner.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

33 procent i skat: Danske Bank-chefer sparer millioner i skat på forskerordning

På trods af skyhøje millionlønninger er fire Danske Bank-chefer ansat på forskerordningen og kan derfor nøjes med at betale en langt lavere skat. Danske Bank siger, at det er nødvendigt i kølvandet på flere skandaler.

Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Opdateret 12.45 med svar fra Morten Bødskov (S)

Fire ud af syv Danske Bank-direktører er ansat på den såkaldte forskerordning og kan derfor nøjes med at betale 32,84 procent i skat, selv om deres lønninger placerer dem langt over grænsen for topskat.

Det skriver Ekstra Bladet.

Banken ønsker ikke at oplyse, hvilke fire direktører der er tale om. Men ifølge Anders Drejer, ledelsesprofessor på Aalborg Universitet, kan feltet indsnævres til den nye administrerende direktør fra Holland, Chris Vogelzang, og tre andre medarbejdere, hvoraf to er danske.

Der er nemlig de fire, som opfylder kravene for ordningen, hvor man ikke må have arbejdet i Danmark de seneste ti år, og man kan maksimalt være på ordningen i syv år.

»Det forarger, at der er to danskere, som kommer hjem på en forskerordning. Jeg synes faktisk, at det er en skandale. Den er designet til at tiltrække interessante forskere til Danmark. Den er ikke lavet til, at den skal tiltrække højtlønnede danske bankdirektører«, siger Anders Drejer til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har foretaget beregninger af de fire direktørers offentligt tilgængelige lønninger. Med en grundløn på 15 millioner kroner om året står Chris Vogelzang til at spare i omegnen af 3,3 millioner kroner om året på forskerordningen, sammenlignet med hvis han havde betalt topskat.

De tre andre direktører sparer beløb mellem 1,1 og 2,4 millioner kroner om året i skat.

Nødvendigt i situationen

Forskerordningen blev indført i 1992 for at gøre det attraktivt for udenlandske forskere at slå sig ned i Danmark. Den giver de ansatte på forskerordningen en gunstig bruttoskattesats, som i dag er på 27 procent, i en tidsbegrænset periode. Ansatte på forskerordningen skal stadig betale arbejdsmarkedsbidrag og mister muligheden for andre fradrag.

Forskerordningen har før været omdiskuteret, fordi den også giver virksomheder mulighed for – ud over forskere – at ansætte såkaldte nøglemedarbejdere, som er medarbejdere, der tjener mere end 66.600 kroner om måneden.

Det har sportsklubber ofte brugt til at ansætte udenlandske spillere på gunstige kontrakter.

Forskerordningen er fuldt ud lovlig at benytte, men Danske Bank har ikke før nu ønsket at være åbne omkring brugen af ordningen på direktionsniveau.

Banken har ikke ønsket at svare specifikt på Ekstra Bladets spørgsmål, men har sendt et generelt svar fra bestyrelsesformanden, Karsten Dybvad.

Han ønsker ikke at forholde sig til, hvem de fire direktører er, grundet »personlige skatteforhold«, men siger, at bankens situation gør det særlig vigtigt for Danske Bank at tiltrække »erfarne og kompetente personer, der arbejder i udlandet«.

Annonce

Danske Bank har de sidste par år haft flere kritiske sager, og banken er blandt andet under efterforskning for hvidvask gennem bankens tidligere filial i Estland og desuden sigtet for at snyde kunder i Flexinvest-sagen.

Sagerne har sat deres tydelige spor i regnskaberne, hvor Danske Bank sidste år fik barberet næsten en fjerdedel af sit overskud i årets første ni måneder – fra 15 til 11 milliarder kroner – ligesom det forventede resultat for 2019 blev nedjusteret i sommer med 1 milliard kroner.

»Der er ikke nogen tvivl om, at i den situation, vi er i i øjeblikket, er det særlig vigtigt for os i Danske Bank at kunne tiltrække den rette erfaring og kompetence i ledelsen og blandt vores medarbejdere«, lyder det i svaret fra Karsten Dybvad til Ekstra Bladet.

Skatteminister Morten Bødskov (S) siger i et skriftligt svar til Politiken, at forskerordningen de sidste ti år er blevet udvidet flere gange af skiftende regeringer. Derfor er det naturligt, at der i dag er flere på ordningen end før, og at det i sig selv ikke er et problem.

»Formålet er trods alt at hjælpe virksomheder og forskningsinstitutioner med at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft, som det ellers ville være vanskelig at få til Danmark. Det er i vidt omfang personer, der uden ordningen ikke ville arbejde og blive beskattet i Danmark, og derfor går Danmark ikke nødvendigvis glip af store skatteindtægter. Regeringen har ingen planer om at ændre på ordningen« skriver Morten Bødskov.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden