Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Multinationale selskabers brug af skattely koster hvert år verdens lande næsten 1.400 milliarder kroner, viser forskning.

Danskernes pensioner yngler på skattefri øer

16 ud af 17 pensionskasser har penge i lande og på øer, der bruges som skattely. De legitimerer skattely, mener kritikere. Fuldt forståeligt, mener skatteministeren.

Fjerne øgrupper som Bermuda og Caymanøerne har været massivt i fokus de seneste dage, hvor lækagen ParadisePapers har afdækket, hvordan selskaber som Nike, Facebook og Apple benytter disse steder til at undgå skat.

Men de fleste helt almindelige danskere har også penge på de omstridte øer. Hovedparten af pensionsselskaberne investerer nemlig kundernes opsparinger der uden at give mulighed for at fravælge det.

I en rundspørge foretaget af Politiken svarer 16 ud af 17 pensionsselskaber, at de har penge investeret i et eller flere af de områder, der oftest bruges som skattely. 14 af de 16 selskaber giver ikke mulighed for at fravælge de investeringer.

Det eneste selskab, der oplyser, at det ikke har penge i lande, der bruges som skattely, er Alm. Brand Pension.

»Vi vil gerne finpudse vores etiske og bæredygtige profil«, siger Torben Frederiksen, der er underdirektør i Alm. Brand.

Et kendt argument for at investere i nulskattelande er, at det giver et bedre afkast. Men Alm. Brand får fine afkast uden, oplyser pensionskassen.

De 16 andre selskabers forklaringer på, at de investerer i nulskattelandene, er nærmest enslydende: Det er ikke ulovligt, og selv om firmaet, der investeres i, måske drager fordel af nulskat, så skal den danske pensionskasse stadig betale skat.

SEB svarer, at »SEB betaler fuld dansk selskabsskat og pensionsafkastskat af al vores indkomst, også indkomst, der passerer gennem lavskattelande«.

Lærernes Pension: »Så længe vi overholder dansk og international lovgivning og betaler den skat, vi skal, lokalt og i Danmark, strider det ikke mod vores politik«.

Klik på kortet og se, om din pensionskasse har penge i skattely:

Kritikere: De legitimerer skattely

De forklaringer giver den britiske organisation Tax Justice Network ikke meget for.

»Det kan godt være, at pensionskasserne forklarer sig med, at de ikke gør noget ulovligt. Men når de investerer på den måde, legitimerer de, at der findes steder, hvor selskaber kan undgå skat og regulering. Det er bekymrende«, siger John Christensen, formand for Tax Justice Network.

MP Pension har investeret 9 millioner af medlemmernes pensionskroner direkte i det amerikanske forsikringsselskab XL Group. XL Group ligger på Bermuda, hvor skatteprocenten er nul. Magasinet Fortune satte i 2014 XL Group på en liste over de amerikanske selskaber, som gør mest for at undgå at betale skat.

Men investeringen er i orden, idet XL Group ikke gør noget ulovligt, siger direktør Jens Munch Holst fra MP Pension:

»Men medvirker de til noget ulovligt, går vi ikke ind i investeringen. Og hvis de ikke opfylder vores retningslinjer, og de ikke rykker sig, efter at vi har forsøgt at påvirke dem, så ekskluderer vi dem«.

MP Pension droppede i sidste uge sin investering i den amerikanske koncern Wallmart – ikke fordi Wallmart bryder loven, men fordi koncernens behandling af ansatte overtræder MP Pensions retningslinjer. Men det, at XL Group ligger i Bermuda, bryder ikke med retningslinjerne, forklarer Jens Munch Holst

»Der står ikke noget eksplicit i vores retningslinjer om, at man for eksempel skal have en bestemt skattesats i det land, hvor et selskab hører hjemme«, siger han.

SF’s erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, ærgrer sig over de meldinger:

»Pensionskasserne er med til at opretholde et system, der undergraver statskassen for Danmark og andre lande. Når de siger, at de gør det, fordi det er lovligt, skubber de ansvaret fra sig«, siger hun.

Multinationale selskabers brug af skattely koster hvert år verdens lande næsten 1.400 milliarder kroner, viser forskning.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) finder det forståeligt, at pensionskasser bruger skattelylande, men glæder sig over Alm. Brands beslutning.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden