0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skjulte formuer: Global ulighed er større end hidtil antaget

Verdens rigeste er langt rigere end hidtil antaget, hvis man medregner deres skjulte formuer i skattely. Det skaber en klasse af superrige, som kan leve over loven, advarer forsker.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andreas Haubjerg
Foto: Andreas Haubjerg

Det undrer forskere, at brugen af skattely er ekstremt koncentreret til de allerrigeste – de rigeste 0,01 procent.

Paradise Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Paradise Papers
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det vakte vild opsigt, da en måling sidste år viste, at verdens 62 rigeste mennesker nu er så rige, at de har lige så mange penge som alle de mere end 3,5 milliarder mennesker, der udgør den fattigste halvdel af Jordens befolkning. Uligheden i verden er blevet alt for voldsom, mente mange.

Nu viser forskning imidlertid, at de tal ikke passer. De allerrigeste har nemlig mange penge i skattely, så de er langt rigere, end man hidtil har vidst. Regner man de skjulte penge med, er verdens rigdom i virkeligheden endnu mere ulige fordelt.

»Uligheden er mere markant, end vi troede, og den vokser hurtigere, end vi havde regnet med«, siger Niels Johannesen, lektor ved Københavns Universitet.

Han har sammen med en norsk og en fransk kollega lavet en undersøgelse af ulighed, hvor der for første gang er taget højde for formuer, som er skjult i skattely.

»Hvis man mener, ulighed er et problem, så er der et større problem end hidtil antaget«, siger Niels Johannesen.

Ved at bruge Norge som case kan forskerne se, at den rigeste promille af husstandene efter normal regnemetode tilsammen har 8 procent af al rigdom i landet. Men når man indregner deres skjulte formuer i skattely, ændrer billedet sig voldsomt. Så er deres andel af den samlede rigdom snarere 10 procent.

Allerrigeste bruger skattely mest

Når springet bliver så stort, skyldes det, at brugen af skattely er ekstremt koncentreret til de allerrigeste – de rigeste 0,01 procent, sådan som grafikken her på siden viser. Med 7,4 milliarder mennesker i verden er det de 740.000 rigeste.

De er kendetegnet ved at have mere end 285 millioner kroner. Men de er også kendetegnet ved, at de har 30-40 procent af pengene i skattely, viser forskningen.

At brugen af skattely er så afgrænset til de allerrigeste, undrede forskerne. De så ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvad der skulle gøre folk med en formue på 250 millioner kroner så forskellige fra folk med en formue på 25 millioner kroner, når det kom til at bruge skattely.

Men forskerne har en hypotese om, at en del af det skyldes, at de allerrigeste specifikt blev udvalgt af banker og formueforvaltere, som faciliterer skattely.

»De vil gerne administrere en stor formue, for det tjener de flere penge på. Samtidig vil de gerne have få kunder, fordi det er risikabelt for banken at have mange kunder, som gør noget, der måske er ulovligt. Det giver banker og formueforvaltere et incitament til at vælge de allerrigeste og ikke de næstrigeste«, siger Niels Johannesen og tilføjer:

»Dette betyder også, at de mennesker, samfundet ville få allermest ud af at beskatte, lykkes mest med at undgå at betale skat. Det er med til at gøre uligheden endnu større«.

Konsekvensen er, at en meget lille del af verdens befolkning har særlig adgang til at bruge metoder, så de kan undgå at spille efter samme regler som alle andre. Når de har bedre adgang til at skjule deres penge og undgå at betale skat, har de en særlig mulighed for at lægge endnu mere afstand til resten af verden.

Den udvikling udgør en trussel mod de demokratiske grundprincipper om, at alle er lige for loven, advarer en ekspert.

Rejser uden pas, betaler ikke gæld

»Kun folk, som allerede er meget rige, kan drage fordel af smuthuller som disse. Det er et fuldtidsjob for et helt hold af eksperter at konstruere et system, hvor man kan skjule enorme beløb og undgå at betale skat af dem«, siger Brooke Harrington, der er professor ved CBS.

Hun har forsket intensivt i, hvordan en voksende branche af advokater, skatterådgivere og formueforvaltere specialiserer sig i at hjælpe verdens allerrigeste – de superrige – til at leve efter helt andre regler end alle andre. Som led i sin forskning har hun selv taget en uddannelse som formueforvalter og brugt otte år på at kigge ind bag det skjold af diskretion, som omgiver verdens allerrigeste mennesker.

Blandt hendes mange oplevelser var, da en kvindelig ansat hos en formueforvalter i Schweiz skulle flyve med sin chef på kundebesøg uden for Europa. På vej mod lufthavnen opdagede hun, at hun havde glemt sit pas. Men det gjorde ikke noget, forsikrede hendes chef.

De blev kørt direkte ud til kundens private fly, steg om bord og forlod Schweiz uden nogen form for kontrol. Det samme gentog sig, da privatjetten landede i klientens hjemland, og da de var tilbage i Europa og Schweiz: ingen kontrol af pas eller bagage overhovedet.

Blandt Harringtons mange andre eksempler er, at de rigeste simpelthen gemmer deres penge i skattely, når de ikke ønsker at betale deres gæld. Så kan deres kreditorer ikke gøre noget.

Hun oplever, at folk ofte har svært ved at tro, at det er sandt, når hun fortæller om disse oplevelser. Men der findes masser af eksempler som den amerikanske finansmand James Simons, der havde en hemmelige pengetank med 46 milliarder kroner i, som beskrevet ovenfor.

»Denne overklasse har specialiseret sig i at undgå offentligheden. Mange af deres metoder er direkte rettet mod netop dette. Jeg kalder det deres usynlighedskappe. Når du er usynlig, bliver du ikke holdt ansvarlig«, siger Brooke Harrington og fortsætter:

»En formueforvalter fortalte mig, at hun er bange for sine kunder. Lande er bare marionetdukker for dem. De har magt uden at blive stillet til ansvar. De har simpelthen fundet måder at leve livet hævet over loven. Det udgør en trussel mod demokratiet«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce