Politikere i den vestlige verden har langsomt mistet grebet om magten over samfundene. Markederne har fået lov til at vokse for meget på egen hånd, hvilket har udhulet muligheden for at styre retningen for vores fælles verden.
Det skaber en frustration med etablerede systemer, som kan være med til at forklare populisters fremmarch, valget af Trump og utilfredsheden med f.eks. EU i mange lande.
Det mener Malte Frøsle Ibsen, som har skrevet ph.d. i politisk teori om Frankfruterskolen og globaliseringen.
Den såkaldte Franfurterskole af politiske filosoffer og sociologer var oprindeligt rettroende marxister og hjemmehørende i Frankfurt.
De måtte dog gå i eksil under Anden Verdenskrig og har siden været fælles om at forsøge at udarbejde en kritisk samfundsteori, hvor en del også er internt uenige.
Malte Frøsle Ibsen mener, at Frankfurterskolens tanker er værd at beskæftige sig med i en politisk situation med opbrud:
»Når man har dem i baghovedet giver de politiske chok, vi har oplevet i 2016 lidt mere mening. Jeg siger ikke, at de har ret i alt, men at det giver mening at se på verden med deres øjne lige nu.«
For nylig sammenlignede Malte Frøsle Ibsen udviklingen med den populære tv-serie West World.
Vi har aldrig givet den politiske overbygning i Europa en chanceDu kan høre hvorfor i denne uge i Politikens politiske podcast, Kestlers Kaffeklub. Jeg har nemlig inviteret ham for at blive klogere på den version af en analyse af verdens udvikling, som Frankfurterskolen peger på.
I programmet arbejder vi med to - og kun to - kriterier for, hvem vi inviterer: Viden og væsentlighed. Håbet er at tilbyde viden og perspektiv på aktuelle emner til lytterne ved at invitere gæster, som arbejder med disse spørgsmål i deres arbejdsliv.
fortsæt med at læse
