0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Kestlers Kaffeklub om Polen. I studiet er udover vært Amalie Kestler to gæster: Jens Bostrup lektor i statskundskab Søren Riishøj.

Podcast: Går den menige polak ind for liberalt demokrati?

Et flertal af Polens befolkning er pt. tilhængere af nationalkonservative værdier. Det må man forstå, hvis man skal forstå Polen i dag, siger gæsterne i denne udgave af Kestlers Kaffeklub, som handler om Polen.

Politiske udskiftninger af dommere ved forfatningsdomstolen. Love vedtaget uden deltagelse af oppositionen eller dækning fra pressen. Massive demonstrationer og en tre uger lang besættelse af parlamentet.

EU-kommissionen gav i december Polen to måneder til at genetablere retsstatslige principper i landet. Der har dog ikke fået lederen af Lov og Retfærdighed, Jaroslaw Kacynski til at ændre kurs.

Han er tilsyneladende i samklang med en del af de polske vælgere og i al fald med et flertal i parlamentet, hvor Lov og Retfærdighed har absolut flertal.

Hvad er det lige, der sker i Polen?

Søren Riishøj, lektor emeritus ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet og Polens-kender er sammen med Politikens journalist Jens Bostrup, der netop er kommet hjem fra en reportagerejse til Polen, gæster i Kestlers Kaffeklub.

Deres forståelse er jo ikke, at de går op imod demokratiet.

Hvis man skal forstå Polen, siger de, må man forstå, at en hel del polakker lige nu faktisk ikke ønsker et liberalt demokrati, som vi kender det i Vesteuropa. De er derimod tilhængere af nationalkonservative værdier og et slags ilberalt demokrati:

»Deres forståelse er jo ikke, at de går op imod demokratiet. I deres forståelse kæmper de ikke mod Sovjetunionen denne gang, men mod de institutioner som EU, som vi opfatter som det liberale demokrati, men som de opfatter som ting, der er sat i verden for at forhindre det polske demokrati«, siger Jens Bostrup, der bl.a. mødte en tidligere demokratiforkæmper, som støtter den nationalkonservative regering.

Søren Riishøj peger på, at der er to forskellige forestillinger om politik, som splitter landet. Dem, der mener, at et iliberalt demokrati med en stærk autoritær leder er det rigtige og de, der er tilhængere af et mere liberalt demokrati, som vi kender det fra vesteuropa. Forklaringerne skal findes langt tilbage i tiden, påpeger han.

Hør deres perspektiv og bud på udviklingen i Polen her i programmet. Du kan også abonnere på Kestlers Kaffeklub i Itunes.

Læs mere:

Annonce