Hør dagens afsnit af ’Lang Historie Kort’, Politikens eftermiddagspodcast, der hver dag giver dig tre friske historier på kun 15 minutter, når klokken er 15.

Er din t-shirt med til at dræbe myreslugere, er ny film om Amy Winehouse god, og hvorfor er abortregler et problem for Trump?

Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix

I dagens podcast får du følgende historier:

  • H&M og Zara bruger bomuld fra Brasilien, hvor store landområder bliver ryddet og bæltedyr, tapirer og myreslugere tvunget på flugt. Journalist Mette Guldagger fortæller om en ny rapport, der sætter store spørgsmålstegn ved tøjfirmaernes løfter om bæredygtighed.
  • En ny spillefilm om Amy Winehouse dyrker ikke de mørke sider af sangerindens liv, men filmanmelder Kim Skotte mener alligevel, at filmen er god.
  • Det var en politisk sejr, da Donald Trump som præsident banede vejen for at fjerne kvinders føderale rettigheder til abort. Men nu kan det risikere at ødelægge hans vej tilbage til Det Hvide Hus, for i flere stater dukker vildt upopulære abortbegrænsninger op. Journalist Jesper Thobo-Carlsen er med i studiet.

Indtil denne uge har alle kunnet lytte til Lang Historie Kort, men nu skal du være abonnent for at kunne lytte til hele podcasten. Det kan du blive ved at gå ind på politiken.dk/shop.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her