Hvorfor er dansk lyrik så populær i disse år? Hvad er det særligt de unge poeter kan? Og er det rigtigt, at dansk poesi indeholder modsprog?
I dette uges afsnit af Politikens podcast om litteratur taler Jes Stein Pedersen med poesiprofessor Peter Stein Larsen dansk poesi netop nu.
Vi lokker Rasmus Halling til at læse op af sin anmelderhyldede digtsamling ’Også’, og så skal vi høre, om bachelor i konceptudvikling og multimediedesign, Özcan Ajrulovski, bliver stødt over Thomas Bobergs historie om muslimske udefrakommende kræfter i ’Hesteæderne’, som er en af de syv digtsamlinger, der kæmper om Politikens Litteraturpris 2016.
Som første opgave i vores nye altruistiske lytterservice, Spørg Bogfolk' har en fast lytter beordret os til at anmelde Erlend Loes 'Enden på verden'. Så det har Søren Vinterberg gjort.
Endelig kan du møde Henriette Jensen. Hun blev født på de vestindiske øer og var en af de 300 sorte slaveefterkommere, som kom til Danmark i perioden 1880-1920. Deres historie er der kommet en fremragende bog om, som Mikael Rothstein har læst.
Vært: Jes Stein Pedersen.
Gæster: Peter Stein Larsen og Søren Vinterberg.
Ugens bogprislæser: Özcan Ajrulovski.
I redaktionen: Jes Stein Pedersen, Hanne Budtz Jørgensen og Katrine Hornstrup Yde.
Hør også alle andre afsnit af Bogfolk på pol.dk, som podcast i bl.a. iTunes og i Politikens nye app 'Politiken Podcast', som kan hentes i app store.
Bruger du en android-tablet eller -mobil kan du tilføje feedet til din podcast-app.
fortsæt med at læse