Politikens litteraturpodcast Bogfolk er tilbage efter en lang sommerpause og byder i denne uge på en håndholdt reportage fra festivalen Louisiana Literature, på en insider-snak med den garvede ordstyrer Kim Skotte, på en anmeldelse af Linn Ullmanns nye roman ”De urolige” og på et overblik over sommerens bogsalg i Politikens Boghal med Christina Thiemer.
Hør Silke Fensmans møde med svenske Carl-Henning Wijkmark, amerikanske Steve Roggenbuck, nigerianske Chigozie Obioma, danske Peder Frederik Jensen og marrokansk-franske Abdellah Taïa på årets Louisiana Literature.
Politikens egen Kim Skotte er i studiet og fortæller om det at være moderator på festivalen, om at håndtere litterære rockstjerner og kunstneriske verdensmænd som Tomas Espedal og Karl Ove Knausgaard.
Linn Ullman, som også optrådte på festivalen, er aktuel med bogen ’De urolige’ om opvæksten med – og navnlig uden – sine kunstnerforældre Ingmar Bergmann og Liv Ullmann. Lise Garsdal har anmeldt bogen i Politiken og givet den seks stjerner. Jes Stein Pedersen spørger hvorfor.
Sidst men ikke mindst fortæller Bogkælderens værtinde Christina Thiemer om, hvordan det går med bogsalget i Politikens Boghal og hvad vi kan forvente af det kommende efterår.
Medvirkende forfattere: Carl-Henning Wijkmark, Steve Roggenbuck, Chigozie Obioma, Peder Frederik Jensen og Abdellah Taïa.
Gæster i studiet: Kim Skotte, Lise Garsdal og Christina Thiemer
Vært: Jes Stein Pedersen
Redaktion: Jes Stein Pedersen, Silke Fensman og Hanne Budtz-Jørgensen
Hør også alle andre afsnit af Bogfolk på pol.dk, som podcast i bl.a. iTunes og i Politikens nye app 'Politiken Podcast', som kan hentes i app store.
Bruger du en android-tablet eller -mobil kan du tilføje feedet til din podcast-app.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter