Politikens Frit Flet-pris går i år til forfatter Louis Jensen, som begyndte sin enestående og firkantede udgivelsesserie i 1992 og som nu afslutter livsværket med bogen ’Der er ingen ende – altid en ny historie’ . Hør Louis Jensen i ugens Bogfolk - Politikens litteraturpodcast.

Bogfolk: Frit Flet-prisvinder Louis Jensens firkanter er dybsindige

Forfatter Louis Jensen slutter sit livsværk med hundredvis af firkantede indsigter og dybsindige strøtanker. Han får i år lillesøsterprisen til Politikens Litteraturpris, Frit Flet-prisen.
Forfatter Louis Jensen slutter sit livsværk med hundredvis af firkantede indsigter og dybsindige strøtanker. Han får i år lillesøsterprisen til Politikens Litteraturpris, Frit Flet-prisen.

I Bogfolk har vi længe fulgt de 7 nominerede til Politikens Litteraturpris. En pris, som engagerer mange tusind læsere i afstemningen om, hvilket værk, der skal belønnes med æren og med 200.000 kr. Prisen er de seneste år gået til forfattere som Yahya Hassan, Jens Andersen, Maria Gerhardt, og i år går den altså til Merete Pryds Helle for romanen ’Folkets skønhed’.

Men også andre fremragende bøger lever et mere stille liv og får, trods indlysende kvaliteter, ikke altid den opmærksomhed, de fortjener. Derfor indførte vi her på avisen i 2015 den såkaldte Frit Flet-pris, som tager navn efter det originale bogværk ’Frit Flet – Fællesbogen’ (FFF) af Naja Marie Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup.

Politikens Frit-Flet-pris går i år til forfatteren Louis Jensen for bogen ’Der er ingen ende – altid en ny historie’ - et eksperimenterede og nytænkende værk, som belønnes med æren og med 50.000 kroner.

I denne uges Bogfolk kan du høre Jes Stein Pedersen i samtale med Louis Jensen om de mange firkantede fortællinger, der er blevet trykt som små firkanter i de blanke siders gyldne snit.

Louis Jensen fortæller om begyndelsen på værket for 24 år siden, om de 1.001 firkanter, om arbejdsprocessen, tankerne og den evindelige begyndelse. For med Louis Jensen kan man altid starte forfra.

Hør ugens Bogfolk her:

Bogfolk • Frit Flet-prisvinder Louis Jensen

Vil du have mere Bogfolk?

Hør også alle andre afsnit af Bogfolk på pol.dk/podcast, som podcast i iTunes og i Politikens app ’Politiken Podcast’, som kan hentes i app store.

Bruger du en android-tablet eller -mobil kan du tilføje feedet til din podcast-app.

Silke Fensman

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her