Så er Bogfolk tilbage! Efter en længere pause er vi tilbage i æteren. Den første gæst er Anne-Marie Mai, som er professor i litteratur ved Syddansk Universitet. Vi skal tale om den spændende vending i litteraturen, som foregår i disse år.
#101: Bogfolk er tilbage! Hvordan skal vi bruge litteraturen?
Bogfolk er tilbage! Og vi begynder med et af de helt store spørgsmål: Hvordan skal og bør vi egentlig bruge litteraturen?
’Litteratur i brug’ hedder en ny antologi, der undersøger netop dét spørgsmål. Samtidig undersøger den vores forhold til litteraturen. Her handler det ikke om den tekstnære analyse, hvor man som læser som en anden Sherlock Holmes skal gå på opdagelse i værket, for at finde ud hvad det hele egentlig betyder. Det handler om fortryllelsen ved læsningen – hvad bøger gør ved os, hvordan litteraturen bevæger sig mellem mennesker, hvordan den skaber relationer og hvordan og hvorfor vi bliver vilde med litteratur. Lektor ved Syddansk Universitet Anne-Marie Mai, der har redigeret bogen, er i studiet for at gøre os klogere på, hvordan vi bruger - og kan bruge litteraturen.