0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Bogfolk SPECIAL - Birgithe Kosovic: »Jeg har altid tænkt på det, min far gjorde, som incest«

Der var godt fyldt i Pressen, da Jes Stein Pedersen interviewede Birgithe Kosovic om ’Det du ikke vil vide’ - bogen, hvori hun fortæller om sin fars voldsomme vrede. Men også om indvandring til Danmark, rødder i Jugoslavien, familieforhold og terror.

Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen
Bogfolk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Bogfolk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bogfolk

Birgithe Kosovic: »Jeg har altid tænkt på det, min far gjorde, som incest«
Birgithe Kosovic: »Jeg har altid tænkt på det, min far gjorde, som incest«

Henter…

Det blev en intens aften, for Kosovic er en levende fortæller.

Man kan virkelig mærke, hvor vigtigt det har været for hende at skrive bogen, som kan siges, at ligge i forlængelse af hendes gennembrudsbog ’Det dobbelte land’.

Birgithe Kosovic fortæller om at være dybt ulykkelig og mentalt nedbrudt efter, at Krudttønden blev ramt af terror. Hun følte sig selv truet på grund af de holdninger, hun har til ytringsfrihed. Kunne hun overhovedet gå ud og holde foredrag om ytringsfrihed?


I podcasten fortæller hun også om det ’forkerte’ og ’forbudte’ ved farens vrede, som hun oplevede som et overgreb. »Jeg har altid tænkt på det, min far gjorde, som incest« siger hun og uddyber:


»Det, der var så forfærdeligt ved min fars vrede, var, at han nød det. Han kunne godt lide at være vred, han ledte bare efter en anledning til det. Den vrede, han havde, var selvfødende. Hvis man forsøgte at forklare sig eller komme med indvendinger eller på nogen måde bare røre sig, mens man blev udsat for det, ville det bare kilde ham endnu mere. Den modstand ville kun bringe ham mod endnu større klimaks. På et tidspunkt, når han havde gjort sig selv færdig, så kunne man få lov at gå. Det, der i virkeligheden var inde i det, var, at man som barn oplever, at det her voksne menneske, som skal passe på en, faktisk tilfredsstiller sig selv på en, og at man skal gøre sig passiv og tage imod det, selvom man godt ved, at det, der foregår, er forkert, for man må ikke nyde at være vred«.

Du kan høre samtalen med Kosovic i playeren oven for.


Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter