Nyt afsnit af ’Den Levende’ om Fortællingens magt.

Fortællingens magt #4: Må forældrene tie for altid?

Foto: Olesen Peter Hove, Christian Falck Wolff, Jacob Ehrbahn, Martin Lehmann, Paul Hawthorne. Kollage: Freja Juul Pedersen
Foto: Olesen Peter Hove, Christian Falck Wolff, Jacob Ehrbahn, Martin Lehmann, Paul Hawthorne. Kollage: Freja Juul Pedersen

Vi er nået til afsnit fire af ’Fortællingens magt’.

Her kigger vi på en fortællemagtbalance, der i de seneste par årtier måske for første gang er tippet, efter at børn fra Antigone til Synnøve Søe gennem historien igen og igen er blevet pandet ned, når de forsøgte at lave modfortællinger til forældrene og institutionerne.

Men i de seneste par årtier er fortællingens magt blevet enorm, og børnenes fortællinger er for alvor begyndt at vinde dagsordenen.

Er det reelt blevet umuligt for forældrene at svare igen, når fortællingen er fortalt? Kan de genobre magten? Eller må de altid blive stille? Er der et klassespørgsmål på spil? Og er der fortællinger, vi ikke længere ønsker at høre?

Vi taler om Kim Leine, Leonora Christina Skov, Glenn Bech, Kaspar Bonnén, Yahya Hassan og deres forældres vilkår for at svare på fortællingerne.

Og om nobelpristageren Alice Munros datter Andrea Skinners kamp mod sin mors fortælling, og hvad Alice Munro gjorde med sin viden om overgrebet på sin datter.

Sille Westphal

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her