I denne uge er iltfattigt vand fosset ind i nyhedsstrømmen, efter at en ny rapport fra Aarhus Universitet dokumenterede moderat eller kraftigt iltsvind i 7.500 kvadratkilometer dansk hav, et areal større end Sjælland. Miljøminister Magnus Heunicke, der ønsker at være ’Havets minister’, gav ved Folketingets åbning tirsdag skylden til »en alt for hård kvælstof- og fosforbelastning af vores kystvande« og advarede om, at både klima- og kvælstofproblemet kræver en »massiv« grøn omstilling i det danske landbrug.
Men hænger problemerne sammen?
»Vi har ikke tænkt over, at det vi laver på landjorden kunne have så stor betydning for det, der findes i havet«, fortæller professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson i ugens afsnit af ’Den levende’.
Hun har stået i spidsen for et internationalt forskerhold, der i 2009 beskrev, hvordan klima og kvælstof er to ud af ni ’planetære grænser’. Holdet har netop udgivet en ny rapport, der viser at seks ud af de ni planetære grænser nu er overskredet.
Tænkningen bag de planetære grænser vinder i disse år frem i bæredygtighedsdebatten som et mere dækkende begrebsapparat for helhedspresset på kloden som økosystem, der også kan beskrive samspillet mellem forskellige typer pres, såsom presset fra kvælstof, CO2, forsuring og ferskvandsforbrug.
10.000 år med gode vilkår
For konsekvenserne af kvælstofudledningerne er et godt eksempel på, at alt hvad vi gør, indgår i det samme økosystem her på kloden, hvor vi mennesker i årtusinder har haft glæde af et virkelig stabilt globalt miljø.
»Vi ved, at vi kan trives under de vilkår, der har hersket de sidste 10-12.000 år. Vi ved ikke, om vi kan trives under andre vilkår - hvorfor det vil være enormt dumt af os bevidst at lave ændringer, som risikerer at ændre jordens overordnede miljøtilstand«, siger Katherine Richardson.
Begrebet om de planetære grænser tænker på jorden som ét stort system med indbyggede balancer – ligesom din krop, forklarer hun:
»Du ved, at det er ikke nok at spise sundt. Du skal også sove, sørge for at have ordentligt tøj på, ikke udsætte dig for sygdomme og fugt. Der er mange forskellige ting, der skal til, for at du er et sundt menneske. Og det er det samme med jordsystemet«.
En helhedstænkning er tilsyneladende vendt tilbage til videnskaberne. Men er middelalderens kosmologi og Freuds forhadte ’oceaniske følelse’ så også kommet på mode igen? Det diskuterer Eva Eistrup og Lotte Folke.
