Yonatan Goldshtein voksede op og erkendte, at han var nødt til at lære de palæstinensere at kende som mennesker, som han som barn kun havde kendt som skyggelignende skikkelser på den anden side af muren.
Han fortæller også om at blive skubbet væk og få betvivlet sin identitet af mennesker fra sit eget miljø, da han begyndte at lave fredsaktivisme.
»Jeg har stor respekt for de mennesker, der greb til våben. Uden det var flere medlemmer af min familie formentlig blevet slået ihjel« siger Yonatan Goldshtein. Alligevel er dehumaniseringen for ham den største trussel: »Hvis vi skal forstå den vold, der udspiller sig nu, skal vi også forstå, at de eneste israelske mennesker, folk i Gaza møder, er folk i uniform«.
fortsæt med at læse




























