Før man får børn, har man en masse tanker og forestillinger om, hvordan det skal foregå - og ikke mindst hvem det skal foregå med.
Men nogle gange kommer børnene dumpende inden man har nået at finde ud af, om man nu også har fundet den rigtige. Og andre gange må man ty til kreative løsninger for at få de børn, man ønsker sig.
Vært Hanne Budtz-Jørgensen blev gravid med sit første børn, før hun og kæresten overhovedet havde nået at flytte sammen. Og da hun stod med flyttekasser og højgravid mave foran deres nye fælles lejlighed, var hun nervøs: For hvordan ved man, om man kan finde ud af at være forældre sammen?
Lige omvendt var det for Sofie, der var 35 år og brændende ønskede sig endnu et barn, men ikke havde nogen at få dem med. Indtil hun kom i tanke om sin eksmand. Som i øvrigt allerede var far til hendes 15-årige søn. Men hvorfor har man lyst til at få børn med én, man blev skilt fra for mange år siden?
Denne uges episode af Plus En handler om alle de drømme og forventninger man har til det at få børn. Og om hvordan det alligevel ofte ender helt anderledes, end man havde tænkt sig.
Vært: Hanne Budtz-Jørgensen
Produceret af: Hanne Budtz-Jørgensen
Medvirkende: Sofie Ramsing
Redaktion: Katrine Hornstrup Yde, Silke Fensman og Astrid Skov
Musik: Jinglen er lavet af Sandra Boss
Hør første afsnit af ’Plus En’ her.
Hør også alle fremtidige afsnit af Plus En på pol.dk, som podcast i bl.a. iTunes og i Politikens nye app 'Politiken Podcast', som kan hentes i app store.
Bruger du en android-tablet eller -mobil kan du tilføje feedet til din podcast-app.
fortsæt med at læse
