Komiker Bo Burnham har i løbet af sommeren fået stor hæder for sin vanvittige one-man-musical 'Bo Burnham: Inside', hvor vi bogstaveligt talt sidder indenfor i isolation med en langskægget coronafrisureramt Bo Burnham. Her har han sat sig for at lave et helt show dedikeret til den pandemiske stemning. Vi kommer i 'Bo Burnham: Inside' helt ind i Burnhams virusramte hoved, når han i løbet af 105 minutter dissekerer sit eget selv og internetkulturens mange metalag. Med en blanding af selvhøjtidelighed og selvdestruktivitet synger han om sexting, hvide piger på Instagram og tidsåndens identitetpolitiske minefelter.
'Bo Burnham: Inside' er et ud af mange eksempler på, at comedygenren står et meget særligt sted ovenpå pandemien, sommeren 2020's antiracistiske protester og #metoo opråb, der præger vores tid. I Burnhams hoved har skærmkulturen ædt sig ind i hans samvittighed og nervesystem.
Man ved ikke, om man som seer skal grine eller græde over hans dystopiske internetanalyser og febrilske forsøg på ikke at vade lige lukt ned i alle minefelterne som hvid mandlig komiker. I dette afsnit forsøger vi at tale om, hvad der er at grine af, vi taler om nye måder at være sjov på og hvorfor der ligger en lille nervøs trækning og dirrer under de nye comedystrømninger.
