Den dejlige og rædselsfulde juleklassiker ’Love Actually’ fylder rundt, og tiden har ikke ligefrem klædt den. Der mangler en del samtykke, ligestilling i hjemmet og på arbejdspladsen, og der er absolut ingen diversitet, når vi kigger på seksualitet og etnicitet. Hvorfor er den så alligevel ikke røget ud i glemslen?
Poptillægget:Vi dykker dybt i 'Love Actually's mange forskellige storylines og taler om, hvorfor vi stadig ser filmen efter 20 år
Bill Nighy
Film: Love Actually (2003)
Director: Richard Curtis
07 November 2003
SS3213
Allstar Picture Library/Working Title
**Warning**
This Photograph is for editorial use only and is the copyright of Working Title
and/or the Photographer assigned by the Film or Production Company & can only be reproduced by publications in conjunction with the promotion of the above Film.
A Mandatory Credit To Working Title is required.
The Photographer should also be credited when known.
No commercial use can be granted without written authority from the Film Company.
Character(s): Billy Mack Entertainment Foto: Universal Pictures/Allstar Picture Library
I denne uges Poptillæg rangerer vi den klassiske jule-rom-com ’Love Actually’s forskellige storylines. Vi taler om, hvad der gør filmen både magisk og helt og aldeles rædselsfuld. For ’Love Actually’ er begge dele. Frygteligt selskab og helt enormt godt selskab. Præcis som julen, livet og året 2023. Derfor slutter vi året af med at gøre status over juleklassikeren, der nægter at gå i glemslen, uanset hvor ufattelig dårligt tiden klæder den.