Under modeugerne har Hedi Slimane det med at få modefolket til at dåne på deres klapstole foran catwalken, enten af betagelse, chok, vrede eller iltmangel. Og hvis du er en almindelig dødelig, der har prøvet at lide et personligt nederlag i kampen for at klemme kroppen ned i et par stramme jeans, så er det Hedi Slimane, du skal sende dit klagebrev til. Siden 00’erne har den franske designer og fotograf været kendt for at tilføre sine kollektioner for forskellige modehuse et touch af sort rock & roll, morgenhår og tynd, hvid heroin-æstetik - kraftigt inspireret af David Bowie, The Strokes og The Libertines.
I 2012 overtog Slimane pladsen som chefdesigner ved modehuset Yves Saint Laurent, hvor han hurtigt kasserede ’Yves’, døbte det ’Saint Laurent’ og tilførte en stram, sort rock-silhuet til det klassiske, glamorøse brand. Nu er turen kommet til modehuset Céline, der ellers længe har været synonym med den tidligere chefdesigner Phoebe Philos bløde, feminine og eksklusive design, lavet til en moderne, voksen kvinde med et almindeligt arbejdsliv. Under Slimane er Céline blevet til Celine, og i slutningen af september delte han vandene, da han sendte modellerne ned af catwalken for at præsentere sin første kollektion, der lagde sig bemærkelsesværdigt tæt på det mørke rock-look, han blev kendt for hos bl.a. Saint Laurent.
Ugens panel belyser kontrasterne mellem Phoebe Philo og Hedi Slimane og diskuterer, om tiden er løbet fra Slimanes heroin-chikke, tynde, hvide modeller i læderjakker, sølvpailletter og sorte jakkesæt. Og hvad betyder intrigerne og impulserne i modeverden egentlig i et større perspektiv?
Ugens anbefalinger
Ugens panel
Sidsel Alling: Kommunikation, PR og blogger
Niels Pedersen: Modeskribent for Politiken og radiovært på P6 og P7
Esben Weile Kjær: Billedkunstner og studerende ved kunstakademiet i København
fortsæt med at læse

