I 1930 opdagede man på et københavnsk sygehus en sygeplejerske, der var gift i hemmelighed. Det medførte et forbud fra Magistraten, begrundet således af den socialdemokratiske borgmester, Peder Hedebol (1874-1959): »Sygepleje er en gerning, som kræver personen helt og fuldt, og de damer, der udøver den, må have deres hjem på hospitalet, leve og dø på hospitalet«. Forbuddet var således kun lovmæssigt vedtaget i København, men blev håndhævet over hele landet. Andre steder kunne den officielle begrundelse være, at man ikke kunne få lov til at flytte fra sygehuset, fordi kost og logi var en del af lønnen og ikke kunne konverteres til penge. Et andet anvendt argument var, at gifte sygeplejersker kunne risikere at bære smitte fra sygehuset hjem til deres eventuelle børn! I 1943 faldt der dom for, at kvinder ikke kan afskediges fra offentlige stillinger på grund af giftermål. I Nete Balslev Wingenders bog 'Firkløveret og ildsjælene' (1999) kan man få yderligere oplysninger. Hun beskriver hele problematikken udførligt i kapitlet 'Vi vil ikke være nonner'.
Hvornår fik sygeplejersker i arbejde ret til at gifte sig?
Lyt til artiklen