Fra Bornholm til Skagen er Danmark fuld af historier fra besættelsestiden. En ny bog viser vej til 111 af de bedste, særeste og mest utrolige steder. Her er fem af dem.

På udflugt i efterårsferien? Her er fem steder med spor fra besættelsestiden

På Tvillingehallen i Kødbyen i København er der på ydermurene ridset ord ind i murstenene – fra Goebbels-citater, over »nein« og til en soldats forevigelse af, at han havde vagten juleaften 1943. Foto: Wikimedia Commons
På Tvillingehallen i Kødbyen i København er der på ydermurene ridset ord ind i murstenene – fra Goebbels-citater, over »nein« og til en soldats forevigelse af, at han havde vagten juleaften 1943. Foto: Wikimedia Commons
Lyt til artiklen

1 Våbenhulen ved Rydhave: Våbenskjul i skovens mørke dyb

I skoven ved Rydhave Slots Ungdomsskole ligger en helt fantastisk lokation i form af en underjordisk våbenhule. Hulen blev oprindeligt udgravet i 1944 af lokale modstandsfolk, der stod for at opsamle våben, ammunition og sprængstof, som briterne i krigens anden halvdel kastede ned til dem. Når modstandsfolkene havde fundet de cylindriske containere, gjaldt det om at få dem gemt af vejen i en fart. Til det formål byggede de driftige frihedskæmpere hulen ved Rydhave, der måler imponerende tre gange syv meter og er høj nok til, at man kan stå oprejst inde i den. Det er et imponerende levn fra modstandsbevægelsens storhedstid og et sjældent fysisk spor efter de allierede våbennedkastninger.

2 Kanonstillingen ved Dover: Artilleridækning af Gudrun-stillingen

Når du kører gennem den lille jyske by Foldingbro, passerer over Kongeåen og langsomt nærmer dig den endnu mindre by Dover, er det til at forstå, hvorfor tyskerne valgte lige præcis dette område til deres forsvarsstillinger. Landskabet stiger støt og roligt, et forhold, der uden tvivl har appelleret til de folk, der stod for planlægningen af besættelsesmagtens militære anlæg. Når du når toppen af højdedraget, befinder du dig midt i de tydeligt nedgravede tyske kanonstillinger og løbegrave, som var den mellemste af i alt tre forsvarsstillinger, som besættelsesmagten fra august 1944 anlagde på tværs af Sønderjylland. Stillingerne skulle forhindre fjendtlige styrker, der var gået i land i Jylland, i at trænge sydover og ind i Tyskland.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her