Mineralske aflejringer har gjort Sardinien til Italiens største skatkammer af miner og industriel arkæologi. Tag med til øen, hvis rustrøde bjerglandskaber stadig bugner af zink, sølv og bly, og både afslører geniale ingeniørløsninger og en glemt by fra fascismens tid.
Miner, hejsetårne og tunneler er Sardiniens katedraler
Carbonias miner ligger på Serbariu-sletten lige uden for byen. Efter årtiers forfald er de blevet sikret af lokale ildsjæle, og man kan i dag få guidede ture i gangene under jorden. Hejsetårnene står stadig tilbage som rustne vartegn. Foto: Cristiano Cani /Wikipedia Creative Commons
Lyt til artiklen
Henter...
En kæmpemæssig port åbner sig i klippevæggen 50 meter over havet. Den gaber som en mund, og fans af ’Ringenes Herre’ vil straks få associationer til dværgenes miner i Moria, hvis indgangsportal bærer indskriften »Tal, ven, og træd ind«.
Hen over porten står der i stedet skrevet ’Porto Flavia’, for selv om de forrevne klipper, oceanet og byggeriets linjer har en nærmest mytologisk tidløshed over sig, er Porto Flavia, Sardiniens nok mest spektakulære havnebyggeri lige nord for Masua-minen på øens sydvestkyst, kun 102 år gammel.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
