UDSIGT. Ni meter høje skulpturer skuer ud over Ho Bugt i Esbjerg.
Foto: Thomas Skjold

UDSIGT. Ni meter høje skulpturer skuer ud over Ho Bugt i Esbjerg.

Rejser

Sydvestjylland bugner med museer og kunstoplevelser

Tag med på kunstig jysk rundrejse - fra ’Mennesket ved havet’ til lokomotiver i Rav.

Rejser

Fire hvide kæmper sidder tavse og urokkelige og stirrer ud over Ho Bugt i blæst og regn, i sne og slud, i solskin og mørke. De ni meter høje homo sapiens lader sig hverken distrahere af klimaet eller en løssluppen femte klasse i farvestrålende regntøj, som er på cykeltur, men holder pause og får lidt motiverende slik af lærerinden.

Svend Wiig Hansens betonskulptur ’Mennesket ved havet’ på Sædding Strand er ikke alene blevet et vartegn for Esbjerg, men varsler også en ny tid, hvor kunst betyder lige så meget som fisk – næsten – i landets femtestørste by, eller som turistchef Henrik Vej Kastrupsen formulerer det: »Vi skal væk fra fisk og til ny energi«.

Derfor har vesterhavsbyen bl.a. investeret massivt i kultur, og i 1990’erne blev det gamle elværk fra 1907 ombygget til Vestjysk Musikkonservatorium med en koncertsal til 245 tilhørere.

LÆS ARTIKEL

Musikhuset Esbjerg er tegnet af de verdensberømte arkitekter Jan og Jørn Utzon. Musikhuset er bygget sammen med Esbjerg Kunstmuseum, som promoverer progressiv og provokerende kunst.

Tankevækkende kunst
I 1990’erne gav det genlyd over hele landet, da Christian Lemmerz lod svinekroppe rådne i glasmontre. Svinene er for længst væk, men der er stadig masser af tankevækkende kunst på museet som den dansk-britiske kunstner Nina Saunders’ mellemting mellem en chaiselong og en golfkugle.

Sneblind bliver museumsgæsten næsten, når hun kigger ind i Kirstine Roepstorffs kridhvide rum med bord, stol, seng og vindue skabt af hvid akrylgarn. Meget sigende har værket titlen ’My World Does Not Exist’.

Vestkysten forbindes med tro, og religionen slår da også igennem i EsbjergEvangeliet på University College Syddanmark, men bestemt ikke i den strenge, missionske fortolkning. Maleren Erik Hagens har på den halvrunde væg – 3,25 meter høj og 40 meter lang – i foyeren ind til auditoriet brugt bibelhistorien til at male det nutidige danske samfund.

LÆS ARTIKEL

»Hagens har omsat 152 skriftsteder til moderne kunst og sat moderne billeder på vores klicheer. Fortolkningen er figurativ og kollageagtig lidt ligesom Bjørn Nørgaards gobeliner med Danmarkshistorien, men Hagens har i stedet valgt Bibelhistorien«, fortæller Flemming Rendbo, som i 28 år har undervist i billedkunst, selv er kunstner og kan hyres til en rundvisning.

Bibelhistorien læses med uret i den hebræiske læseretning og begynder med paradisets have, som i Hagens tolkning også er barndommens land. Undervejs møder betragteren skriftsteder omsat til velkendte begivenheder og kendte personer som Anders Fogh Rasmussen, Osama bin Laden, Erik Gundersen og Mærsk Mc-Kinney Møller, som hælder olie på en Massey Ferguson.

»Hr. Møller illustrerer 2. Mosebog kapitel 20 vers 15 med buddet ’Du må ikke stjæle’. A.P. Møller har ikke stjålet Nordsøolien, men han har kontrol over noget, som tilhører andre«, forklarer Flemming Rendbo.

Fire dimensionalt reality
Efter indtrykkene i Esbjerg går turengårtil.dk's tour de kunst i Vestjylland videre nordpå til Nymindegab Museum, som er mere traditionelt. Kulturformidler Merete Vigen Hansen fortæller, at akkurat som i Skagen var der også en malerkoloni i Nymindegab.

»Museet fokuserer især på Nymindegab-malerne både de kendte som Laurits Tuxen og Johannes Larsen, men også de mere lokale, som måske ikke altid repræsenterer den store kunst, men er med til at dokumentere området. Kvindelige kunstner som Maria Thymann, 1867-1928, kom her også. Hun var noget af en karakter for sin tid. Hun var ugift, boede på Nymindegab Kro, var iklædt plusfours, lånte kroværtens jumbe, kørte ud i klitterne og malede hele dagen, mens hun pulsede løs på en stor cigar«.

LÆS ARTIKEL

Museets oldtidssamling med de bedste fund fra området heriblandt Lønne-pigen, som stammer fra cirka år 100 efter vor tidsregning og blev fundet på Lønne Hede i 1969. Børnene begejstres især over den 12 meter lange kaskelothval udenfor, som de tror er en dinosaur.

De og deres forældre undres også over tømrer Larsens værksted, hvor en gruppe frivillige nu om dage bygger gafpramme – fladbundede både – og familien Larsens bolig indrettet som i 1920’erne og 1930’erne, for hvordan klarede de sig uden tv og computer? For nutidens børn er det lige fremmedartet, uanset om man hører om jernalderen eller går rundt i tømrer Larsens hus.

Havfruens tårer eller lodsens urin
Selv om Sydvestjylland var fattigt, hvilket tydeligt ses på Nymindegab Museums malerier fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, var det dog rigt på guld – havets guld forstås. På Ravmuseet i Oksbøl fastslår museumsinspektør Mariann Ploug, at hvis rav ikke er over 20 millioner år gammelt, er det ikke rav, men harpiks. Verdens ældste rav er 300 millioner år gammelt, og det største stykke vejer otte kilo.

»I tidens løb har der hersket mange forestillinger om, hvad rav er lige fra havfruens tårer til lodsens urin, men det er forstenet harpiks. Vores rav stammer fra Baltikum, og det mest attraktive er insekter fanget i harpiksklumper. Efter en storm kan en mand godt indsamle fem kilo rav over to dage«, beretter Ploug, mens hun viser alle de forunderlige genstande, der er fremstillet i rav lige fra et lokomotiv til tobakspiber.


Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce


Svært kan det være at danne sig et billede af dannelsen af rav for millioner af år siden, men den særprægede maler Otto Frello har givet sit bud på, hvordan ’Ravskoven’, hvilket er titlen på hans 3,2 gange 3,8 meter store oliemaleri, så ud på dinosaurernes tid. Maleriet, som også kaldes ’Oksbølbilledet’, er en sand skov af detaljer, og den opmærksomme betragter vil spotte et par ægte sommerfuglevinger.

Otto Frello er så særegen og speciel en maler, at han har fået hele førstesalen på Varde Museum og er repræsenteret med 25 værker ud af en produktion på cirka 80. Frello er født i 1924, og Politikens læsere kender ham måske fra håndbøger som ’Stueplanter i farver’, ’Alverdens klædedragter’ og ’Ædelstene i farver’ fra Politikens Forlag, hvor han var illustrator, fordi Frello kunne gengive alt fotografisk korrekt og det lynhurtigt.

Først som 50-årige begyndte Frello at male, og hans oliemalerier er fyldt med detaljer, hvoraf nogle er malet med en enhåret mårpensel og lup. Jo mere man ser på Frellos malerier, jo flere detaljer, mystiske elementer og personer dukker op.


»Nogle maler i to dimensioner, andre i tre, men Frello siger, at han maler i fire dimensioner. Den fjerde er tiden. Det kan man se i ’Københavnerbillede’ fra Amagertorv, hvor personer og bygninger fra forskellige tidsaldre optræder. Frellos formål er at få nedbragt kløften mellem betragteren og maleriet. Han forsøger at lokke os ind i maleriets univers. Stilen er hverken realisme eller surrealisme måske snarere reality a la J.K. Rowlings Harry Potter-bøger«, mener Varde Museums direktør Claus Jensen.

Trolden der æder kristne
Uhyggelige væsener som trolde, skygger, djævle og døden huserer også på Vejen Kunstmuseum. Udenfor museet vejrer en trold kristenkød i Troldespringvandet, hvor den oversprøjtes af vandspyende tudser og øgler. Trolden var ikke blot til pynt eller skræk og advarsel, fortæller museumsinspektør Teresa Nielsen.



»Troldespringvandet fra 1923 fungerede oprindelig som kølebassin for det varme vand fra elværket i Vejen. Ved nul grader står trolden i mosekonens bryg, og kommer temperaturen under frysepunktet, er han pyntet med istapper«.

’En trold, der vejrer menneskekød’ er udført af billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), som er det absolutte midtpunkt på Vejen Kunstmuseum. Uden ham ville der slet ikke være noget museum i stationsbyen ifølge Teresa Nielsen. Selv om museet har udstillinger med mange andre kunstnere, er den besøgende ikke i tvivl om, at det her er Niels Hansen Jacobsens museum.

Både uden- og indendørs ses hans værker eller gipsafstøbninger. I sin tid boede han om vinteren i København og arbejdede om sommeren i Vejen, hvor han også var født.

Ud af Thorvaldsens skygge

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er ikke kun trolden, som spreder uhygge og angst foran museet. I ’Døden og moderen’, som Hansen Jacobsen modellerede under sit 10 år lange ophold i Paris fra 1891, synliggør kunstneren sin fantasi af døden i en udadfarende bevægelse med leen over højre skulder. Moderen ligger nærmest sovende ved dødens fødder – den død, som har taget hendes barn. Hansen Jacobsens absolutte hovedværk ’Skyggen’, som måske, måske ikke også er den usynlige død, er ligeledes placeret foran museet. Teresa Nielsen har sin helt egen fortolkning: »Niels Hansen Jacobsen er vor største billedhugger siden Thorvaldsen. Hovedværket er ’Skyggen’, og Thorvaldsen er hans store skygge, som Hansen Jacobsen her kommer ud af«. Maleren Erik Hagens har på den halvrunde væg – 3,25 meter høj og 40 meter lang – i foyeren ind til auditoriet brugt bibelhistorien til at male det nutidige danske samfund





Politiken var inviteret af Destination Sydvestjylland.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce