Fire hvide kæmper sidder tavse og urokkelige og stirrer ud over Ho Bugt i blæst og regn, i sne og slud, i solskin og mørke. De ni meter høje homo sapiens lader sig hverken distrahere af klimaet eller en løssluppen femte klasse i farvestrålende regntøj, som er på cykeltur, men holder pause og får lidt motiverende slik af lærerinden. Svend Wiig Hansens betonskulptur ’Mennesket ved havet’ på Sædding Strand er ikke alene blevet et vartegn for Esbjerg, men varsler også en ny tid, hvor kunst betyder lige så meget som fisk – næsten – i landets femtestørste by, eller som turistchef Henrik Vej Kastrupsen formulerer det: »Vi skal væk fra fisk og til ny energi«. Derfor har vesterhavsbyen bl.a. investeret massivt i kultur, og i 1990’erne blev det gamle elværk fra 1907 ombygget til Vestjysk Musikkonservatorium med en koncertsal til 245 tilhørere.
LÆS ARTIKEL Vildhesten er tilbage i Vestjylland
Musikhuset Esbjerg er tegnet af de verdensberømte arkitekter Jan og Jørn Utzon. Musikhuset er bygget sammen med Esbjerg Kunstmuseum, som promoverer progressiv og provokerende kunst. Tankevækkende kunst I 1990’erne gav det genlyd over hele landet, da Christian Lemmerz lod svinekroppe rådne i glasmontre. Svinene er for længst væk, men der er stadig masser af tankevækkende kunst på museet som den dansk-britiske kunstner Nina Saunders’ mellemting mellem en chaiselong og en golfkugle. Sneblind bliver museumsgæsten næsten, når hun kigger ind i Kirstine Roepstorffs kridhvide rum med bord, stol, seng og vindue skabt af hvid akrylgarn. Meget sigende har værket titlen ’My World Does Not Exist’. Vestkysten forbindes med tro, og religionen slår da også igennem i EsbjergEvangeliet på University College Syddanmark, men bestemt ikke i den strenge, missionske fortolkning. Maleren Erik Hagens har på den halvrunde væg – 3,25 meter høj og 40 meter lang – i foyeren ind til auditoriet brugt bibelhistorien til at male det nutidige danske samfund.
