Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Stemning. Pompøse bygninger og hyggelige gadecafeer er en del af Bukarests charme.
Foto: Kåre Welinder/Kåre Welinder

Stemning. Pompøse bygninger og hyggelige gadecafeer er en del af Bukarests charme.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Europas ukendte hovedstad er fyldt med kontraster

Betagende bygninger og spændende museer blander sig med blegt beton og spøgelsesagtige levn fra Ceausescu-æraen i Rumæniens hovedstad, Bukarest.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det ser underligt ud. Som om betonhøjhuset er ved at vælte ud over en fin bygning i det centrale Bukarest, Rumæniens hovedstad.

En faldefærdig og ubrugt reklamestander på toppen vidner om, at ingen ser herop mere. Bygningen ligner noget, landets tidligere præsident og diktator Nicolae Ceausescus byplanlæggere i kommunisttiden lige nøjagtig har kunnet få plads til i en baggård mellem de pompøse, gamle bygninger som eksempelvis Nationalbanken i Bukarests gamle bydel.

Men tørresnore og skramlede udestuer vidner om, at der stadig bor mennesker, så nutidens byplanlæggerne håber formentlig bare på, at hverken turister eller tilflyttere opdager den.

LÆS OGSÅ

Men det gør man. Huset stikker op midt i Old Town, der er den mest turistede del af Bukarest. Men byens arkitektur er en blanding af beton og prægtige bygninger med søjler, spir, ornamenter og kreativt udformede facader, der formentlig var nogle af dem, Ceausescu ikke nåede at rive ned og erstatte.

Sammensmeltningen ses overalt i byen, men netop dette gør det interessant at gå på opdagelse i særligt den centrale del af Bukarest, der med sine omkring to millioner indbyggere er ukendt område for mange danske turister.

Grotesk pomp og pragt

Det er til trods for, at Bukarest blandt andet har verdens næststørste bygning, lave priser og en interessant historie med store visioner for byen. Landets tidligere diktator, Ceausescu, havde en drøm om at ændre Donaus løb, så Bukarest blev den femte og sidste by, floden passerede på dens vej ud i Sortehavet.

Byen har ikke store turistoperatører, som fragter besøgende rundt i topløse dobbeltdækkere til de store attraktioner. Man kan dog købe sig til en guide fra ens hotel, men byen og dens indbyggere opleves bedst til fods med tid til at stoppe op, udforske, undres, nyde, væmmes og opleve blikkene fra de nysgerrige rumæner-øjne.

Man veksler mellem travle strøg, store pladser og små gyder. Smiler over vekseleren, der stadig skilter med tilbud på italienske lire og franske franc. Og man napper en rumænsk Ursus-øl i en park med følgeskab af lune brødsnacks med spinat eller ost fra de mange hyggelige bageriudsalg, der med meget lave priser er spredt over hele byen til glæde for både lokale og turister.

Inden for et ganske lille område findes fire eksempler på den rumænske sammensmeltning, der gør byen både fremmedartet og interessant. Det enorme parlament med sin kilometerlange wannabe-Champs-Elysées viser i al sin nærmest groteske pomp og pragt det ypperste fra kommunisttiden, mens to enorme, søjlebeklædte spøgelsespalæer ved metrostoppet Eroiler få minutters gang derfra viser den kummerlige modsætning.

Plantegningerne sagde indkøbscentre, men bygningerne står i dag bag høje plankeværk som tomme skaller af armeringsjern og farvet beton, uhyggeligt ladt i stikken efter Ceausescus fald.

Styr uden om de få turistede steder

Herfra går man til Old Town og gaderne Strada Smardan og Strada Selari, hvor den rumænske ungdom stortrives i byens mest turistede område med et orgie af billige restauranter, cafeer, barer og værtshuse. Videre til Hotel Rembrandt, der udover at være vores hotel også indeholder den eneste ikke-ryger café i det centrale Bukarest.

Af samme årsag holder mange røg-foragtende vesteuropæere til her, for er man fanatisk ikke-ryger, er Bukarest den forkerte destination. Rumænerne ryger både på cafeer og restauranter, og butiksansatte ryger på gaden.

LÆS OGSÅ

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men er man heldig, finder man et spisested, hvor der er en ikke-ryger lounge. Ses der bort fra den omvendte røg-politik i forhold til i Danmark, byder Bukarest på et væld af spændende restauranter med autentisk, rumænsk mad, der i klassisk østeuropæisk stil har kød og syltede grøntsager som omdrejningspunkter.

Alle de steder, vi spiste, blev der spillet og sunget under maden af lokale spillemænd. Dette føltes underligt nok ikke pinligt, men bidrog derimod til oplevelsen af et socialt folkefærd, der kommer hinanden ved med masser af god mad, øl og røg tilsat lokalt brændevin, der lige som alt andet i Bukarest, fås meget billigt.

Der er masser af attraktioner, der er værd at besøge i Bukarest. På næste side giver vi vores bud byens bedste oplevelser.

ARTIKLEN FORTSÆTTER HER: Side 2:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden