Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Morten Hjortshøj
Foto: Morten Hjortshøj

Narkobaron. Man kan stadig stoppe en hvilken som helst person på gaden i Medellín, og vedkommende har en historie knyttet til narkokartellets bestialiteter og kokainkongen Pablo Escobar.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdens farligste by er blevet et turistmål

Engang var Medellín kun kendt for sin blodige kokainhistorie og narkobaronen Pablo Escobar.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere i hans kvarter var Pablo Escobars håndlangere. Fik de besked på det, myrdede de politifolk og civile uden at tøve.

Selv boede Guillermo León Munoz få opgange fra en mørkhåret fyr, der var kendt som en af narkokartellets insidere. ’La Quica’ var hans kælenavn, og det var ham, der i 1989 var hovedarkitekten bag bombningen af et Avianca-fly, hvor 110 civile omkom.

I dag kører den 47-årige chauffør Guillermo León Munoz taxa i Medellín, den colombianske storby, der i årevis var kendt som ’verdens farligste by’.

Han fortæller sin historie, mens vi kører mod bydelen Comuna 13, der indtil for få år siden var byens hårdest belastede slumkvarter med bandekriminalitet, narkostrømme og daglige drab og kidnapninger.

Det er søndag, og tusindvis af Medellíns indbyggere er på gaden, cyklende, på rulleskøjter og i løbetøj.

»Du vil ikke tro det«, siger Guillermo León Munoz.

»For få år siden var frygten overalt«, siger han og kører ad en gade med bilforhandlere og forbi det område, hvor byens nye industrikvarter og et enormt museum for moderne kunst er skudt op, og turister drikker kaffe i hvad der minder om evig forårssol.

Fra blodig til vidunder

Da situationen var værst i begyndelsen af 1990’erne, var Medellín verdens drabshovedstad med op mod 6.300 dræbte om året.

Man kan stadig stoppe en hvilken som helst person på gaden i Medellín, og vedkommende har en historie knyttet til perioden: en kidnappet bror, en dræbt onkel eller en forsvundet nabo, der blev offer for narkokartellets bestialiteter fra 1970’erne til Pablo Escobars død i 1993. Eller ramt af de bandekrige og Farc-guerillagrupper, der hærgede i Medellín helt op til 00’erne.

Meget er sket siden da. Drabstallet i byen er faldet med over 80 procent siden 1991, og gigantiske investeringer i byudvikling har i de senere år åbnet og forbedret det før så isolerede og forarmede nabolag markant. Byen er ændret for altid.

I de stejle bakker

Graffitien fylder overalt på murene i de smalle gader i Comuna 13, hvor små grupper af turister går omkring på guidede rundture anført af lokale.

Her er stejlt, husene er pilskæve, og hjemløse hunde strejfer omkring.

Fra en åben bar banker salsamusikken ud over området, og i en lille butik ved siden af kan man for 600 colombianske pesos – under 2 danske kroner – købe en crema de mango; en slags mango-ispind serveret i en kop med saltet limesaft i bunden.

Når Medellín i dag kan vise Comuna 13 frem som en af sine stolteste eksempler på byens vellykkede transformation, skyldes det ikke bare politiets indsats mod narkobander, Farc-baser og anden kriminalitet. Det skyldes også især de store pengesummer, der er blevet brugt på at forbedre infrastrukturen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Konstant kan man høre den stille susen fra de mere end 380 meter udendørs rulletrapper, som byen har investeret i. En tur til toppen belønner turister med Medellíns vel nok bedste udsigt, men for de lokale har den været langt vigtigere. For dem har rulletrapperne været en fundamental forandring, der har gjort det langt lettere og tryggere at komme rundt i de før så dystre gyder og farlige vejnet.

Deboralinda Colorado, 60 år, som har boet i nabolaget i de sidste 30 år, siger:

»Før var Comuna 13 et sted, hvor børn blev myrdet, hvor ingen turde gå ud om aftenen, og alle levede i angst. Men i dag er der fredeligt i Comuna 13, og det vil vi så gerne vise folk«.

Især rulletrapperne og en 1,8 kilometer lang svævebane, der har mindsket rejsetiden til den nordøstlige del af byen, bliver nævnt, når Medellín flere gange har modtaget priser og international hæder for sin forvandling.

Men det betyder ikke, at arbejdet er slut.

TV-serie øger interesse

Medellín kæmper ligesom det øvrige Colombia stadig med narkokriminalitet og kidnapninger, og da colombianerne – stik mod forventning – for nylig stemte nej til indgå en fredsaftale med den revolutionære guerillabevægelse Farc, blev fredsslutningen udskudt nok en gang.

Samtidig har Netflix-serien ’Narcos’ om Pablo Escobar og Medellín-kartellets hærgen pustet nyt liv i interessen for byens fortid. Særligt unge amerikanere og europæere tager på arrangerede Escobar-rundture, som mange af de lokale hader, fordi de mener, Escobar forherliges. I bydelen Poblado, Medellíns rigeste nabolag, samles mange udlændinge og turister for at spise aftensmad og hænge ud på de mange restauranter, inden de tager videre ud og danser og drikker i byens velrenommerede natteliv.

Medellín har taget gigantiske skridt, siger taxachaufføren Guillermo León Munoz, og freden har ført til nye turiststrømme og åbninger ud til verden, der før var utænkelige. For nylig åbnede amerikanske Starbucks for eksempel sin første filial, hvilket afstedkom mange meterlange køer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det var total udelukket for bare ti år siden«, siger Guillermo León Munoz.

»Der er stadig masser af problemer med narkotika og unge, der jagter hurtige penge. Men flertallet vil det modsatte, og det gode skal nok vinde«, siger han.

Politiken var inviteret til Colombia af Jysk Rejsebureau.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden