Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Narkofange. Efter drabet på Pablo Escobar i 1993 måtte hans bror Roberto (billedet) en tur bag tremmer for narkosmugling, ulovlig berigelse og kidnapning.
Foto: AP

Narkofange. Efter drabet på Pablo Escobar i 1993 måtte hans bror Roberto (billedet) en tur bag tremmer for narkosmugling, ulovlig berigelse og kidnapning.

Storby og kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdens værste narkobaron er ny turistattraktion

Narkogangsteren Pablo Escobar trækker turister til byen Medellin i Colombia. Det giver perspektiv på livet, siger turismeforsker.

Storby og kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Narkobaronen Pablo Escobar er 20 år efter sin blodige død blevet kult og en stor turistattraktion.

Rygsækfolket tager turen til Medellin for at høre og opleve historien om en voldsmand, som stod bag mord på kvinder, børn, politifolk, politikere, gjorde millioner afhængige af kokain og terroriserede et helt land.

LÆS OGSÅ

Samtidig med at han som en anden Robin Hood gav penge til de fattige i slumkvartererne. Ifølge det amerikanske businessmagasin Forbes var Pablo Escobar på et tidspunkt verdens syvenderigeste mand.



Dyrkelsen af narkobaronen har nået sådanne højder, at gringo backpackers fra USA er set sniffe kokain ved Pablo Escobars grav. Turens højdepunkt er dog mødet med narkobaronens bror Roberto Escobar, som ifølge turoperatørerne har »masser af fascinerende historier om Medellinkartellet og livet på flugt fra de colombianske myndigheder«.

Bogholderen fortæller
Roberto Escobar har imidlertid selv en blodig og forbryderisk fortid. Han var narkokartellets bogholder, hvilket han har berettet om i selvbiografi ’Bogholderens historie’.

Det fortæller han også gerne om under samværet med turisterne, hvor »man kan spørge ham om alt«, hvor man også kan få hans autograf og blive fotograferet sammen med ham. På spørgsmålet om det bedste minde, han har om broren, svarer Roberto Escobar, at det var dengang, de to flygtede sammen fra fængslet.



Bogholderen er halvvejs blind og halvvejs døv, hvilket skyldes en brevbombe, som eksploderede tæt på hans ansigt. Retfærdigheden indhentede heldigvis den nu 63-årige Roberto Escobar, som har siddet 10 år i fængsel for sine narkoforbrydelser. Det var i det tidsrum, han skrev sine erindringer.

Frygt for glorificering
Pablo Escobar-turene er kontroversielle i hjemlandet Colombia og har mødt en del kritik fra colombianske myndigheder. De er bekymret for, at turene fungerer som en »undskyldning for denne person, som skabte ondskab både i byen (Medellin, red.) og i den ganske verden«.

De frygter, at turene glorificerer en person og en tid, som både Medellin og Colombia forsøger at lægge afstand til, og at Pablo Escobar bliver en myte eller legende.



Lokale turoperatører som See Colombia Travel, Zorba og Medellin Colombia Tours arrangerer Pablo Escobar-ture fra 400 kroner og opefter. De forsvarer sig med, at Escobar-udflugterne dokumenterer, at forbrydelse netop ikke betaler sig.

Grundlæggeren af Zorba, Jamie Gerig, har udtalt til hjemmesiden Colombia Reports, at der er tale om en » must do-tur. Folk, som kommer til Medellin, kan paraglide, de kan besøge en gammel koloniby, men det kan man også gøre i Cartagena eller de fleste andre byer i verden.

Når det gælder Pablo-turen, indser folk øjeblikkeligt, at den kan de kun foretage her. Det er en helt unik historie om det, der skete i Medellin, og uanset om det er positivt eller negativt, så er det interessant«.

Hvidvaskning af fortiden

Janne Liburd er turismeforsker og leder Center for Turisme, Innovation og Kultur på Syddansk Universitet. Hun karakteriserer Pablo Escobar-turene som dark tourism eller ’mørk turisme’. »Vi rejser ud til steder, hvor der er begået kriminalitet og overgreb, men det kan også være naturskabte katastrofer. At tage til kz-lejren Auschwitz er også et eksempel på dark tourism«. »Motivationsforskerne siger, at vi forholder os refleksivt til historiske hændelser af mere eller mindre voldsom karakter, som tunnelen, hvor prinsesse Diana kørte galt, Elvis Presleys grav og stedet, hvor John F. Kennedy blev skudt. Det giver os perspektiv på livet og er en måde, hvorpå det moderne menneske kan forholde sig mere direkte til døden«.



Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Den mørke turisme kan ifølge Janne Liburd tolkes meget bredt, og forskerne diskuterer nu, hvorvidt ekspeditioner til Grønland for at se den sidste isbjørn også kan karakteriseres som dark tourism: Vi skal skynde os ud at se den sidste is og isbjørn, før de forsvinder. »En anden form for dark tourism er slumture i Sydafrikas township og Indiens fattigste områder, hvor vi under besøget måske ligefrem føler en væmmelse over det, der foregår. Vi forsøger at vise empati, men der er også en enorm distancering, fordi vi slet ikke kan forholde os til, hvad der foregår. Vi danskere har det selv på Peter von Scholten-turene til De Vestindiske Øer, hvor von Scholten populært sagt befriede slaverne, mens de syngende slaver gik rundt i markerne og høstede sukkerrør. En slags hvidvaskning af fortiden, hvor vi forsøger at gøre den mere ren og behagelig. Pablo Escobar-turene har tilsyneladende lidt af det samme, hvor man har haft den store skurebørste fremme for at vaske alt det grimme væk«, mener Janne Liburd.





Selv har turismeforskeren ikke været på deciderede dark tourism-ture. Når Janne Liburd har besøgt f.eks. koncentrationslejren Auschwitz, har det været i forbindelse med faglige studier: »Det har aldrig appelleret til mig, at vi skal se død og ødelæggelse, for at vi skal føle os mere levende«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden