Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

’Nordens Firenze’, som Dresden kaldes, har genskabt sin stjerne på himlen som en af de kulturelt vigtigste byer på kontinentet.
Foto: Jens Henrik Nybo

’Nordens Firenze’, som Dresden kaldes, har genskabt sin stjerne på himlen som en af de kulturelt vigtigste byer på kontinentet.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dresden var en fest, som sluttede abrupt. Men festen er åbnet igen, dørene står på vid gab, og der er budt indenfor til galla

Hovedstaden i Sachsen i Østtyskland er indbegrebet af kunst og kultur. Byens gru i Anden Verdenskrigs sidste dage har den – delvis – lagt bag sig, og de historiske renæssance- og barok-bygninger genopført. Men glemme gør man aldrig.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En bryllupsfest er i gang på Brühls Terrasse, og et hornorkester er bestilt til at bidrage med underholdningen denne lørdag eftermiddag.

Her langs Elben, hvor de pragtfulde barokbygninger flankerer floden med de mange passerende flodpramme og turbåde, der venter på gæster, er stemningen høj hos bryllupsgæsterne.

Andre tager den med ro og sidder på bænke med et krus kaffe og nyder udsigten over floden og Neustadt, bydelen på den anden side.

Hen under aften tændes lysene i de små gader, restauranterne og cafeerne gør klar til det store rykind af gæster, som på denne sommeraften vil sætte deres livlige præg på Altstadts gader og stræder.

Foto: Jens Henrik Nybo

Dresden var en fest, som sluttede abrupt. Men festen er åbnet igen, dørene står på vid gab, og der er budt indenfor til galla. Sachsens hovedstad nær ved grænsen til Tjekkiet har genindtaget sin position som en af Tysklands – ja en af Europas – skattede juveler. ’Nordens Firenze’, som byen kaldes, har genskabt sin stjerne på himlen som en af de kulturelt vigtigste byer på kontinentet.

At omtale Dresden uden at komme ind på byens mørke kapitel i slutningen af Anden Verdenskrig giver ingen mening, for få byer blev som den sønderbombet med et skrækkeligt facit både for civilbefolkningen og de uvurderlige historiske bygninger. Når man i dag står og beundrer Frauenkirches æstetiske fuldkommenhed, er det tæt på umuligt at forestille sig den bunke sten, kirken endte i efter tæppebombardementerne mellem 13. og 15. februar 1945.

Hob af sten

DDR valgte at lade Frauenkirches hob af murbrokker og sten ligge som et minde om krigsgruen. At det også skyldtes mangel på penge til at gå i gang med en genopbygning, kan næppe helt udelukkes. Faktum var imidlertid, at østtyskerne gjorde en pæn indsats for at genopføre andre af Dresdens store monumenter som Zwinger-festpladsen og Semperoperaen. Men det var først i årene efter genforeningen, at der for alvor blev sat turbo på at renovere og restaurere.

Netop Frauenkirche har altid været et vartegn for byen, og i 2005 genåbnede den i sin fulde pragt, nænsomt restaureret, og med respekt for kirkens oprindelige materialer indgik flere af de gamle sorte sten i opførelsen. Denne kæmpe protestantiske kirke med sin høje kuppel dominerer den store plads Neumarkt, og næsten ligegyldig hvor vi befinder os i den gamle bydel, Altstadt, er det svært ikke at få øje på kirkekuplen.

Dresden blev residensby for de saksiske fyrster i 1485, og selv om der også findes interessante levn fra renæssancen, var det først i 18. århundrede, at byens velmagtsdage begyndte med August den Stærkes og hans søn, Augustus III’s regeringstid. Deres sans for ikke kun magt, men også kunst, forenedes i en frugtbar symbiose, som gav byen dens store barok-bygningsværker.

Foto: Jens Henrik Nybo

Inde i Zwingers overdådige slotsgård, omgivet til alle sider af udsmykkede portaler og smukke bygninger, ser vi et af de fornemmeste resultater af arkitekten, Matthäus Poppelmanns og billedhuggeren Balthasar Permosers frugtbare samarbejde.

I gården er symmetrisk anlagt bassiner med springvand, og på toppen af den vestlige pavillon står Atlas med sit faste blik, og ved siden af lyder et klokkespil af 40 Meissen-porcelænsklokker hvert kvarter. Netop disse lokale Meissen-porcelænsgenstande er udstillet i et afsnit af Zwinger.

Til museumskomplekset hører også Gemäldegalerie Alte Meister, hvor flere af de store mestre som Ruben, Rembrandt og ikke mindst Rafaels sixtinske Madonna med de to engle henrykker.

Atter ude på pladsen funkler endnu en af Dresdens ikoniske bygninger, Semperoperaen, ved siden af Zwinger. Vi er i den blå time, og det sprøde, gule lys er tændt i operaen. Sammen med den violette himmel fremstår et fuldendt syn.

Dresden var en fest, som sluttede abrupt. Men festen er åbnet igen

Velklædte gæster til aftenens forestilling passerer forbi den store rytterstatue af kong Johann og går ind igennem den imponerende portal til operaen. Semperoperaen blev opført i 1841, men nedbrændte et par årtier senere. Herpå startede operaens mest blændende periode med premierer på værker af Strauss, Wagner og andre af datidens fyrtårne.

De stores aftryk

Residenzschloss er et af de fineste eksempler på renæssancebyggestilen fra tiden omkring de saksiske herskeres indtog i Dresden. Her boede de fra 1485 og faktisk helt indtil 1918. Set udefra ligner slottet nærmest en fæstning med flere svulstige tårne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også slottet led en dyster skæbne under bombardementerne og lå stadig i ruiner ved genforeningen i 1990. Først i 2006 var genopbygningen færdig. Indenfor er der værdifulde samlinger i de fire afsnit, der udgør museumskomplekset. Ikke mindst Grünes Gewölbe med 3.000 fornemme genstande af guld, sølv, elfenben og diamanter.

Værd at se er også Kupferstich-Kabinett med sin halve million tegninger og grafik, udført af 20.000 kunstnere, heriblandt Michelangelo og Rembrandt.

Den over 100 meter lange frise Fürstenzug var oprindelig malet, men siden blev billederne udført i Meissen-porcelæn, for at gøre frisen modstandsdygtig over for vejr og vind. På det lille billede til højre ses Semperoperaen.
Foto: Jens Henrik Nybo

Den over 100 meter lange frise Fürstenzug var oprindelig malet, men siden blev billederne udført i Meissen-porcelæn, for at gøre frisen modstandsdygtig over for vejr og vind. På det lille billede til højre ses Semperoperaen.

Bag slottet fører vejen under en elegant arkade og ind til gaden Langer Gang, der flankeres af en 102 meter lang facade med navnet Fürstenzug. Her åbenbarer en hel billedhistorie sig for os. Ét stort vægmaleri på facaden beretter nemlig om hele 35 saksiske adeliges procession til hest, startende med Conrad, der regerede i 1200-tallet, frem til Frederik Augustus III, der herskede til 1918.

I billederne medvirker også håndværkere, landmænd, børn og andre karakterer, som bidrager til en levendegørelse af datidens samfund.

Oprindeligt var vægmaleriet malet af Wilhelm Walther i løbet af fem år frem til 1876. Han anvendte den italienske sgrafitto-teknik, men da værket snart blev beskadiget på grund af vejrlig, blev det i 1904 erstattet med hele 23.000 Meissen porcelænsfliser og er kendt som verdens største porcelænskunst.

Neustadt med luft

En dags oplevelser i Altstadts væld af kultur og arkitektur beriger, men kan også fylde så meget op med indtryk, at der ligefrem bliver behov for en pause. Vi passerer Augustusbrücke over Elben og når til Neustadt, hvorfra vi i tilgift får det nok mest imponerende blik på det gamle Dresden.

Fra Brühls Terrasse kan man følge de passerende flodpramme på Elben og turbåde, der venter på gæster.
Foto: Jens Henrik Nybo

Fra Brühls Terrasse kan man følge de passerende flodpramme på Elben og turbåde, der venter på gæster.

På rad og række står tårne, spir og bygningsværker i silhuet med floden i forgrunden. På trods af bydelens navn er den faktisk ikke så ny, men den undgik i nogen grad de massive bombninger, som blev Altstadt til del.

Neustadt består af en indre og en ydre ring, og her føles det mere luftigt; gaderne er bredere, her er grønnere og mindre ’højtideligt’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I DDR-tiden var bydelen ellers trist og grå, men med tiden er der blevet renoveret og shinet op, så det er blevet hipt at bo i visse af kvartererne, især i den ydre ring, som bebos af kreative sjæle.

Gågaden Hauptstrasse og Königstrasse løber nogenlunde parallelt og byder på flere seværdigheder, blandt andet en statue af August den Stærke til hest, som står skinnende gylden, den barokke Dreikönigskirche og lidt længere væk det formfuldendte Japanisches Palais, som var sommerpalads for herskerne.

Oppe ved den næsten runde Albert Platz besøger vi et stykke nutid i Markthalle. Denne elegante konstruktion af støbejern og filigran byder indenfor på et tag selv-bord af alt godt, der kan spises og drikkes.

På en lille café slår vi os ned og nyder et lille potpourri af egnens specialprodukter. Røget pølse og ørred med nybagt brød – og hertil en kølig Dresdner Felsenkeller øl som en behagelig ledsager. Rustikt – men yderst velsmagende.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden