En lysende hale piler hen over himlen for at forsvinde på en baggrund af glitrende prikker. Det er det tredje stjerneskud, jeg har set, siden jeg puttede mig i hængekøjen, som er mit hjem for natten. En brise vugger den, og jeg trækker tæppet helt op til næsen.
Klokken er 22.45, men landsbyens få generatorer stoppede for en time siden, og nu virker det, som om hele byen er faldet i søvn. Den eneste lyd er en blid brusen, når bølgerne rammer vandkanten få meter fra mit eksil på stranden.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
