En lysende hale piler hen over himlen for at forsvinde på en baggrund af glitrende prikker. Det er det tredje stjerneskud, jeg har set, siden jeg puttede mig i hængekøjen, som er mit hjem for natten. En brise vugger den, og jeg trækker tæppet helt op til næsen.
Klokken er 22.45, men landsbyens få generatorer stoppede for en time siden, og nu virker det, som om hele byen er faldet i søvn. Den eneste lyd er en blid brusen, når bølgerne rammer vandkanten få meter fra mit eksil på stranden.
Starten på dagen var langt mindre idyllisk. Jeg sidder på ladet af en firhjulstrækker, og en rynket kvinde griner højt, hver gang mit hoved banker op i bilens jerngitter, når vi rammer et bump i det ørkenlandskab, vi kører igennem. Flere backpackere har anbefalet os at besøge den fjerntliggende egn for at opleve smukke øde strande og et autentisk fiskersamfund, så nu er vi sammen med en tankfuld vand på vej til landsbyen Cabo de la Vela i det nordligste Colombia.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
