Mod øst kaster en spæd, blodrød sol sine første stråler ud over det blikstille hav. En tæt, hed brise rusker lavmælt i de store sejl. Tovværket giver sig og knirker sagte. Solens stråler reflekteres i det blanke messingbeslag. Skibet ligger ved indsejlingen til den gådefulde Phang Nga-bugt i Thailand.
Langsomt, næsten lydløst, glider vi tættere på de enorme kalkstensklipper, der er drysset ud over dette sælsomme farvand med sjælden ødsel hånd.
Klippeformationerne skyder op i horisonten som gigantiske saltstøtter. Arrede. Forrevne. Rå og bastante som uslebne diamanter og alligevel afstemt med omgivelserne i perfekt harmoni. De okkerfarvede, gulnede og grålige uregelmæssigt kantede striber strækker sig ned i det dybblå hav. Viltre grønne gevækster formerer sig, trods vanskelige levevilkår, frodigt op og ned ad de nådesløst stejle klippesider.
Mange rejsende i Thailand oplever dette spektakulære naturområde med en motorbåd på en arrangeret tur, men denne morgen går stilheden og skønheden op i en højere enhed. Det er som at bevæge sig langsomt ind i en næsten overjordisk verden, og et betagende ørige rejser sig for øjnene af én. Det spæde morgenlys pudrer klipperne i et eventyrligt skær, og det faktum, at jeg står på dækket af et firemastet sejlskib, der roligt og støt skærer sin hvide stævn gennem havoverfladen, efterlader mig åndeløs.
