Det er godt tænkt, at Lolland-Falster vil skabe sig et brand som en fødevaredestination, mener Donna Sundbo. Hun forsker i fødevare- og oplevelsesøkonomi og er lektor på professionshøjskolen Absalon i Roskilde.
Hun nævner Bornholm som et eksempel på, at det kan være vejen til succes. Øens klima betyder, at der produceres eksempelvis pasta-hvede og dyrkes figner. Tilsvarende fødevarer finder man ikke andre steder i Danmark, og det er derfor unikt og en fødevarefortælling for øen.




























