Udefra syner den hvide bygning ikke af meget. Kun et beskedent skilt med ordene 'Plymouth Gin' fortæller os, at min gamle ven David og jeg har fundet den rette adresse.
Vi befinder os mellem byhuse af sten, mange af dem fra 1700-tallet, inde i Plymouths gamle, ramsaltede hjerte. I Englands storhedstid færdedes skippere, admiraler, handelsmænd, matroser, glædespiger – og formentlig også pirater – i de trange gader, der som noget af det eneste overlevede tyskernes bombning af den vigtige flådeby under Anden Verdenskrig.




























