0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Poul Husted
Foto: Poul Husted

Camping skal være luksus

Glamping er en sammentrækning af ordene camping og glamourøs. Politiken har testet luksuscamping på øen Fejan i den svenske skærgård.

FOR ABONNENTER

Fuglene synger, og vandet slår højlydt op mod bredden. Uden for det store kanvastelt pusler og rumsterer det, og et stort væsen passerer forbi langsomt forbi, men jeg trækker blot dynen op over ørerne og forsvinder ind i en drømmeverden med lækre små gourmetretter og forfriskende cocktails.

Næste morgen bliver jeg vækket af Maja Sköldmark og finder ud af, at drømmen er virkelighed. Virkeligheden består faktisk af lækker mad og læskende drinks indtaget i smukke omgivelser, for jeg er på glamping – en sammentrækning af ordene camping og glamourøs – på øen Fejan i den svenske skærgård to times kørsel og sejlads nordøst for Stockholm.

Maja Sköldmark er kommet med en morgenmadskasse indeholdende frisklavet kaffe, æblejuice, nybagt brød, marmelade, ost og skinke – alt sammen selvfølgelig økologisk – som jeg kan nyde på terrassen foran mit kanvastelt med udsigt til den ydre skærgård.

Morgenmadskassen er kun en lille del af de lækkerier, som Maja Sköldmark og de øvrige medarbejdere fra Fejan Outdoor serverer for glampisterne i de fire store kanvastelte med dobbeltsenge, en lille ovn, petroleumslamper og hyldeplads. Ét telt har to ekstra senge.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce