Ávila: Udsigt til kirkeklokker og lupinmarker
De røde terrakottatagsten breder sig som et tæppe, der kun bliver brudt af kirketårnenes spir og enkelte åbne pladser. Jeg sidder på toppen af Ávilas bymure og kigger på, at hverdagens trummerum udspiller sig i den gamle by under mig. En gruppe skolebørn griner højlydt, mens en ældre dame stopper for at sludre med en jævnaldrende mand, der hviler sig på en bænk. Mens hverdagen summer i byen, glider svalerne uforstyrret gennem luften og bygger reder mellem murenes gamle sten.
Ávilas 2½ kilometer lange ringmur er ikke kun et sted at finde ro i den gamle by i den sydlige del af Castilla y León, men også dens mest kendte vartegn, der bugter sig som en mærkværdig slange gennem landskabet med sine 88 tårne. Murene blev bygget og genbygget mellem det 11. og 14. århundrede og fungerede som et forsvarsværk mod maurerne, hvorfra man kunne spotte fjender på kilometers afstand. Konstruktionen er også den vægtigste grund til, at Ávila i 1985 blev optaget på Unescos Verdensarvsliste som en af tre byer i regionen Castilla y León.
