Alt er stille. Kuldegysninger fra det kølige havvand, som sniger sig ind våddragten, og lyden af mine Darth Vader-vejrtrækninger igennem snorklen, er det eneste, der holder mig fra at blive totalt opslugt af Stillehavets absolutte ro. Til højre for mig skyder resterne af en 10 millioner supervulkan op i form af vindblæste klippeformationer, og til venstre forsvinder det klare stillehavsvand ud i en mørkeblå uendelighed.
For foden af de algebeklædte klipper danser tang med armene over hovedet fra side til side til rytmen af Den Østaustralske Strøm, mens stimer af fisk udforsker det golde, undersøiske landskab.





























