Carouge: Italiensk stemning og shopping i storbylandsbyen
Shoppeglade besøgende med pengepungen i orden kan finde mange fristelser i de dyre designbutikker i Genèves centrum. Men syd for Arve-floden venter et helt andet shoppe-eventyr, hvor Carouge-kvarterets italiensk inspirerede arkitektur sætter scenen for et utal af små butikker.
At krydse Arve-floden og gå fra Genèves centrum til Carouge-kvarteret er som at træde ind i et andet land. Og det er ikke tilfældigt, for i århundreder var Carouge en selvstændig by, som hørte under kongen af Piemonte. Det har sat sit præg. Bydelen er bygget i norditaliensk stil med små gader, masser af blomster og en sydlandsk atmosfære, anderledes end resten af Geneve.




























