0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I Flandern fisker man rejer til hest

På en strand i Belgien kan man som det eneste sted i verden opleve rejefiskeri med et ton tunge heste, der trækker net langs havbunden. Unesco har erklæret det som bevaringsværdig verdenskulturarv.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Marie Lagoni
Foto: Marie Lagoni

I de sidste 500 år har man fisket rejer fra hesteryg i Flandern. Fra stranden i den lille by Oostduinkerke kan man mellem j og september se fiskerne i aktion.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lige så stille bliver benene kortere og kortere. I slowmotion trasker den 900 kilo tunge hoppe ud i bølgerne. Bag sig slæber den et net, der skraber strandbunden helt derude, hvor benene bliver væk i vand. Den knap et ton tunge belgiske hest, Dina, bliver dirigeret ud i havet af fiskeren Stefaan Hancke. Sammen er de på jagt efter rejer.

Stefaan Hancke er mekaniker, men i sin fritid fisker han rejer fra ryggen af sin hest langs den belgiske kyst ved byen Oostduinkerke. Sådan har man gjort det i Flandern de seneste 500 år, og siden 2013 har det været en del af Unesco’s Verdensarvliste over bevaringsværdig kulturarv.

Cirka 80 dage om året spænder Steefan Hancke en af sine tre heste for en tohjulet trævogn og kører mod kysten for at fiske. Det har han gjort i knap 20 år.

»Jeg gør det, fordi jeg elsker at arbejde med min hest«, siger Stefaan Hancke.

Han købte sin første belgiske hest for mere end 30 år siden, fordi han gerne ville nyde synet af den på marken bag sit hus.

»Nu kan jeg også meget godt lide rejerne«, siger han med et grin.

Stefaan Hancke blev opfordret til at begynde som rejefisker på et tidspunkt, hvor beskæftigelsen var tæt på at uddø. Dengang var der kun tre rejefiskere tilbage i området ved Oostduinkerke, som er det eneste sted i verden, hvor det stadig praktiseres på hesteryg. I dag er der 16 mænd og kvinder, der mestrer det og dyrker det som fritidsinteresse.

Rejer var for de fattige

Traditionen med rejefiskeri på hesteryg begyndte som lidt af en tilfældighed tilbage i 1400-1500-tallet. Dengang hentede man tang langs kysten og brugte det som gødning på markerne, og i den tang sad rejerne. Det blev overladt til de fattige at spise dem, og først i løbet af 1900-tallet er rejerne blevet den delikatesse, de er i dag.

For 500 år siden trak både muldyr, okser og også særligt stærke mennesker nettene. I dag bruger fiskerne særlige meget robuste trækhesteracer. Det tager et år at træne en hest til den disciplin, forklarer Stefaan Hancke. Vi møder ham på hans gård få kilometer fra vandkanten i Oostduinkerke før dagens fiskeri.

Marie Lagoni
Foto: Marie Lagoni

Stefaan Hancke siger en musselyd med munden, klikker lidt med tungen og giver ordentlige skub hvis nødvendigt for at mobiliserer de 900 kilo rundt, så han kan få gjort hesten ren og klar til fisketur.

Han beklæder Dinas bredde ryg med først tæppe og derefter seletøj, før han spænder hoppen for en tohjulet trævogn, og så er det af sted mod vandet.

»Ho!«.

»Heddahop! Heddahop!«.

Han styrer hesten med kun en enkelt tøjle og et hav af lyde og tilråb. Det skal han kunne, så han kan have en hånd fri, når de er i vandet. Han trækker en gang i tøjlen, og så drejer Dina til venstre. To korte ryk, og så er det til højre.

Dina kender vejen til deres sted på stranden og er på vej ligeud, da Stefaan Hancke må gribe ind.

»Hooo!«, råder han, mens han trækker i linen og får de 900 kilo drejet skarpt til venstre. I dag skal de på en lidt længere køretur, end de plejer. En gang om året fisker de sammen med de andre heste og fiskere i kystbyen Koksijde, hvor folk stimler sammen for at se på.

Der er 5 kilometer til byen. Det betyder en hestekøretur på 1 time og 15 minutter. Hesten trækker ikke vognen hurtigere, end at motionister på løbetur i flæng overhaler vognen.

Er det ikke en lidt lang tur for hesten?

»Jeg har ikke spurgt den«, griner Steefan Hancke.

Det virker nu ikke til, at meget kan genere den tunge hoppe. Hun trasker ufortrødent hele turen gennem villakvarterer og ned gennem gågaden, hvor massevis af store øjne følger slænget af heste og fiskere.

Marie Lagoni
Foto: Marie Lagoni

I de to fletkurve på hver side af den belgiske hoppe samler fiskerne rejerne efter fangst.