Trods en flot sommer med tropetemperaturer faldt antallet af turistovernatninger i Danmark med 0,3 procent i juni, juli og august sammenlignet med samme periode sidste år. I København steg antallet af overnatninger dog med 4,7 procent eller 183.000 flere i forhold til 2017.
Danmarks Statistik har netop offentliggjort tallene for de tre sommermåneder, og det landsdækkende tal på 0,3 procent svarer til 75.000 færre overnatninger.




























