Orkney-øerne nord for Skotlands fastland har trods barske rammer tiltrukket mennesker i årtusinder. Her kan stenbebyggelser og stencirkler dateres mere end 5.000 år tilbage, ligesom vikingerne senere satte deres præg på øerne. Og i dag er det netop fortiden tilsat whisky og rå natur, der lokker turister til øerne.

Fem vindblæste ø-oplevelser: Der er vild natur, vikinger og whisky på Orkney

Mød den enestående udsigt over det frådende Atlanterhav fra Cliffs of Yesnaby. Foto: Mikkel Bækgaard
Mød den enestående udsigt over det frådende Atlanterhav fra Cliffs of Yesnaby. Foto: Mikkel Bækgaard

Lige nord for det skotske fastland ligger Orkney, en øgruppe på ca. 70 øer, hvoraf de tyve er beboede. Her blæser vinden fra både Nordsøen og Atlanterhavet, og det barske klima har fjernet stort set alle træer på øerne, der fremstår med bløde bakker, lyngklædte tørvemoser og masser af kvæg og får. Dertil kommer masser af gamle, faldefærdige huse, et utal af lochs – skotsk for søer – og et fugleliv af en anden verden.

Heroppe er man meget, meget langt fra det britiske kongeriges centrum i London, og selv skotske storbyer som Glasgow og Edinburgh synes at ligge i en anden verden. Ja, faktisk betragter man sig ikke engang rigtigt som skotter på øerne. Man kalder sig orcadians, folk fra Orkney, og nordiskklingende navne som Magnus, Erland og Hakon viser, at befolkningen her ofte føler sig mere forbundet til de nordiske lande end både Storbritannien og Skotland.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her