Kinas flirt med salg af truede næsehorn kan blive »fuldstændig katastrofalt«

»Der er intet signal«.

George Njunja hopper op på taget af Land Cruiseren. Han holder gps’en frem og rækker antennen op over hovedet.

»Stadig intet signal«, råber han.

»Kør langsomt fremad«.

Vores guide og chauffør, Yompy Diye, begynder at køre. George Njunja sidder på taget med det ene ben hængende ned fra taget med foden siddende i spænd i firhjulstrækkerens vindue.

Han arbejder for Botswanas Rhino Conservation og overvåger dagligt reservatets truede næsehorn. Han tjekker deres adfærd, appetit og statur, som han registrerer for at holde øje med, hvordan de trives.

Foto: Heidi Skibsted

Teamet bag Botswanas Rhino Conservation har siden 2001 samarbejdet tæt med Botswanas regering, militæret og safariselskabet Wilderness Safaris om et større beskyttelsesprogram. I fællesskab redder de næsehorn, der er i fare, og bringer dem til Okavango-deltaet, hvor uddannede rangere som George Njunja holder øje med dem, og hvor især Botswanas militær observerer området og forhindrer krybskytter i at få ram på næsehornene.

»Siden vi startede samarbejdet, har vi – hvad vi ved af – kun mistet omkring ti næsehorn til krybskytter«, fortæller George Njunja.

»I Sydafrika dør der cirka tre næsehorn om dagen«.

Omkring 100 hvide og 47 sorte næsehorn udstyret med hver sin gps, så rangerne kan tracke sig frem til dem, er med i programmet.

Det sker dog ikke hver dag, da næsehornene lever på et kæmpeareal i deltaet, og gps’en kan kun finde signal på næsehorn, der er inden for en radius af to kilometer.

Vi kører langsomt videre. Yompy Diye stopper pludselig bilen og hopper af sammen med George Njunja. De studerer hjulspor og fodaftryk i sandet på vejen. Virker noget mistænkeligt, og er der spor fra biler, de ikke kender til, bliver det indberettet.

Men det tegner godt. Der er friske spor fra et næsehorn med sin unge.

»De må være lige i nærheden«, siger Yompy Diye og hopper ind på førersædet igen.

Et lukrativt marked

Krybskytteri og den forbundne illegale handel er en omfattende kriminalitet. Wildlife-kriminalitet anses for at være den fjerdestørste type kriminalitet i verden. Ud over at skyde de store dyr som næsehorn, elefanter og tigre indebærer wildlife-kriminaliteten blandt andet også indsamling af truede aber, papegøjer og koraller.

Der handles illegalt vildt for over 120 milliarder kroner årligt.

Det forklarer Thor Hjarsen, der er biolog og ekspert i truede dyr hos WWF Verdensnaturfonden.

Foto: Heidi Skibsted

»Krybskytteri er en meget organiseret form for kriminalitet, hvor bagmænd sørger for, at varerne bliver smuglet. Det kan være at bestikke en tolder eller en havnearbejder til at kigge den anden vej. Der er ofte stor korruption indblandet«.

Handlen med truede dyr er et lukrativt marked i Asien, hvor for eksempel efterspørgslen på næsehornenes horn er stor, da de knuses og bruges i medicin. Et kilo næsehorn kan sælges for omkring 65.000 dollars (ca. 430.000 kroner) på de sorte markeder i Kina og Vietnam, til trods for at der ingen evidens er for, at hornene har nogen form for effekt i medicinen.

»Det svarer til at bide negle, da det er det samme materiale som i hornet, keratin«, siger Thor Hjarsen.

»Så i bund og grund er det ren overtro, der gør, at nogle asiater tror på det«.

Tegn på, at næsehornene er i nærheden. Men de kan nemt gemme sig, så de er umulige at få øje på.
Foto: Heidi Skibsted

Tegn på, at næsehornene er i nærheden. Men de kan nemt gemme sig, så de er umulige at få øje på.

Krybskytterne slår oftest til om natten. De skyder eller bruger bedøvelsesmidler til at nedlægge dyret. Det tager ikke mere end ti minutter at fjerne næsehornets horn med en økse eller sav.

Foto: Heidi Skibsted

»Krybskytterne får egentlig ikke den store fortjeneste, men det er ofte det økonomiske alternativ, der er for fattige«, fortæller Thor Hjarsen.

Kina vil tillade salg af næsehorn

Ifølge Thor Hjarsen er drab på næsehorn et stort problem i Afrika, hvor der de seneste 10 år er nedlagt 7.245 næsehorn.

»Selv om krybskytteriet på næsehornene er faldet en smule siden 2014, hvor den var på sit højeste, er det stadig et kæmpeproblem«, siger han.

Vi forsøger flere steder på savannen at finde signal med gps’en til de truede næsehorn, mens vi koncentreret kigger efter dem i buskadset. Omkring 100 hvide og 47 sorte næsehorn er udstyret med hver sin gps.
Foto: Heidi Skibsted

Vi forsøger flere steder på savannen at finde signal med gps’en til de truede næsehorn, mens vi koncentreret kigger efter dem i buskadset. Omkring 100 hvide og 47 sorte næsehorn er udstyret med hver sin gps.

Også asiatiske elefanter er eftertragtet vildt.

Thor Hjarsen fortæller, at som noget helt nyt bliver skindet skrællet af elefanter i Myanmar. Det pulveriseres og bliver også brugt i medicinproduktion, selv om det heller ikke har nogen effekt.

Siden 1993 har det i Kina været forbudt at handle med produkter fremstillet af truede tigre og næsehorn. Men i oktober forlød det fra de kinesiske myndigheder, at Kina igen vil tillade salg af næsehorn, så længe horn og knogler fra dyrene udelukkende fremskaffes fra dyr opdrættet til medicinsk forskning eller behandling.

Men efter pres fra WWF Verdensnaturfonden har de kinesiske myndigheder udsat forslaget om at ophæve forbuddet.

»Hvis de begynder at tillade salg af næsehorn, vil det være fuldstændig katastrofalt. Så vil markedet komme helt ud af kontrol«, siger Thor Hjarsen.

Et glimt af næsehornene

»Bib, biiib«, lyder det fra George Njunja gps. Den har fundet signal fra et næsehorn. Nu ved vi, at en eller flere af dem er lige nærheden.

Yompy slukker motoren, og vi sidder musestille i bilen. Det tætte buskads gør det umuligt at få øje på noget.

»De hviler ofte i løbet af dagen, så de kan være svære lige at spotte«, siger Yompy Diye.

George Njunja går rundt i buskadset og kigger efter spor. Men vi må fortsætte søgningen, mens vi kører videre.

Vi passerer en firhjulstrækker med militærmænd, der også er på udkig efter næsehornene. De nikker til os, mens vi kører forbi.

Fra buskadset kan vi pludselig høre en rumsteren, og et næsehorn med sin unge kommer løbende i fuld fart forbi os. To kæmpestore grå skikkelser, som vi nærmest kun når at se bagenderne af.

Vi når ikke at komme helt tæt på dem eller at få et billede af dem, inden de for længst er løbet fra os.

Flere timers kørsel rundt i Botswanas delta for at få ét lille glimt blik af dyrene giver mig en klar fornemmelse af, hvilket omfattende og tidskrævende arbejde landets rangere har med at redde og bevare de truede dyr.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce