Norges hovedstad, Oslo, har et ambitiøst mål inden 2030: Oslo Havn skal være en nuludslip-havn. Man vil være førende i Europa med grønne initiativer på havnen.
Derfor stod et nyt landstrømsanlæg klar 8. januar på Vippetangen på havnen. Den skal bruges til færger for at fjerne den luftforurening, der dagligt bliver udledt fra skibenes dieseldrevne motorer.
Luftforureningen kan nemlig helt undgås, hvis skibene modtager strøm fra installationer i land og dermed kan slukke for hjælpemotorerne, mens de ligger i havnen.
Ingvar M. Mathisen, der er havnedirektør på Oslo Havn, forklarer, at færgerne kobler sig til landstrømsanlægget ved hjælp af en kabelkran. Når færgerne er koblet på, slukkes de dieseldrevne motorer, og færgerne modtager dermed ren strømenergi.
Oslo Havn er Norges største offentlige gods- og passagerhavn. I en normal uge kommer op til 70 skibe med gods og passagerer til havnen. Syv millioner rejsende kommer årligt til Oslo ad søvejen.
»Anlægget vil reducere CO2-udslippet med det, der svarer til udslip fra mere end 1.300 biler årligt«, forklarer han.
DFDS ombygger skibe
Det nye anlæg kommer til at have betydning for rederierne Stena Line og DFDS, der dagligt sejler til Oslo. Stena Line får allerede landstrøm til deres færger.
Hos DFDS forklarer vicedirektør Gert Jakobsen, at de har ombygget deres ene færge til at kunne modtage landstrøm. Den anden færge bliver ombygget i 2020.
Ingvar M. Mathisen forklarer, at hvis der mod forventning skulle være færger, der ikke ønsker at benytte anlægget fra 1. januar 2020, vil der blive opkrævet en ekstra afgift for at ligge i havnen.
»Beløbet på dette bliver fastlagt ved næste havnestyremøde 14. februar«, siger han.
Interessen for landstrøm stiger
Peter Castberg Knudsen, der er medejer af PowerCon, en dansk ingeniørvirksomhed med specialiseret viden inden for elektrisk energi, forklarer, at Norge har mere end 100 landstrømsanlæg. I Danmark er der kun ét kommercielt landstrømsanlæg mellem Samsø og Hov i Jylland.
»Norge er klart et foregangsland på landstrøm og i det hele taget på at implementere el i transportsektoren«.
»Ud over at deres andel af elbiler nok er den højeste i verden, har de sat nogle meget ambitiøse mål for blandt andet elektriske færger og andre skibe. Jeg mener, at der fra norsk side er bestilt ca. 250 skibe, som enten er fuldt elektriske eller hybrid til levering inden for de næste fem år«, siger han.
PowerCon står ikke bag det nye anlæg på Oslo Havn, men har tidligere leveret anlæg til blandt andet Bergen og Kristiansand.
»Vi ser, at landstrøm er blevet et væsentligt konkurrenceparameter for havnene, og at holdningen er ændret, da man ikke længere vil acceptere unødig forurening. Derfor stiger interessen, og flere overvejer at etablere anlæg«, siger Peter Castberg Knudsen.
Landstrøm til krydstogtskibe må vente
Ifølge Ingvar M. Mathisen er landstrømsanlægget i første omgang tænkt til færgerne. Det er nemlig en langt større udfordring at få hele krydstogtbranchen med på vognen.
»Landstrøm til krydstogtskibe er langt mere udfordrende og findes endnu ikke i Oslo«.
Det kræver et større samarbejde mellem krydstogtrederierne, havnene og myndighederne at få landstrøm til krydstogtskibe, forklarer han.
»Krydstogtbranchen er en legitim industri, som er underlagt en række internationale og nationale love og konventioner, så Oslo Havn har ikke et lovmæssigt grundlag for at forbyde krydstogtskibe i havnen«.
»Vi ønsker at tage en ledende rolle i at indlede samarbejde med andre havne i Nordeuropa for at få strengere krav til udslippet, men det skal være opnåelige mål«, lyder det fra havnedirektøren.
Selv om et landstrømsanlæg til krydstogtskibe ikke er øverst på listen, bestræber Oslo Havn sig på at få de mest miljøvenlige krydstogtskibe til byen.
»I år indfører vi et prissystem for krydstogtskibe, hvor de ældste skibe må betale en højere havneafgift end de nyeste. Fra 2020 indfører vi et nyt betalingssystem med miljøafgifter for yderligere at favorisere miljøvenlige skibe«, siger Ingvar M. Mathisen.
Landstrømsanlægget i Oslo Havn har kostet 17 millioner norske kroner (ca. 13 millioner kroner) og står netop klar i året, hvor byen er udråbt til Europæisk Miljøhovedstad 2019.
fortsæt med at læse
