I dag løber nordkoreanere og udlændinge maraton i hovedstaden Pyongyang. Men hvordan forsvarer man, at de penge, man betaler for turen, blandt andet går til systematisk indespærring og undertrykkelse af et helt folk?
Maraton i verdens mest lukkede land: Fra 50.000 klappende mennesker på stadion til øde, forblæste gader
Nordkoreanerne er ret glade for maraton, siger Simon Cockerell fra Koryo Group. Det er trods alt en sportsgren, der ikke kræver meget mere end et par løbesko og en lang distance, og lange distancer har Nordkorea masser af. Løbesko, som vi kender dem, er måske en anden sag, men ifølge Associated Press har Kim Jong-un instrueret de lokale skoproducenter i at »nærstudere sko fra hele verden og lære fra dem«. Foto: Koryo Group
Lyt til artiklen
Henter...
Temperaturen var nede omkring frysepunktet, og vinden bed helt ind i knoglerne, men Jann Hommelgaard blev ved med at løbe. Han var næsten halvvejs nu. Han løb langs Taedong-floden og skulle til at krydse den sidste å på ruten, der fodrer floden med vand. Han skulle over broen med militærcheckpointet og forbi vagterne og cementblokkene.
Vagterne ignorerede Jann, så han frit kunne passere og fortsætte med at følge sporet af kegler, som var blæst ud i grøften af den hårde nordkoreanske forårsvind. Da han nåede markøren, der viste, at han havde tilbagelagt halvdelen af Pyongyang Marathon, vendte han om og løb tilbage mod vagterne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
