På Galápagos som her San Cristobal-øen kommer turisterne alt for tæt på dyrene, så de kan tage billeder af sig selv og dyrene.
Foto: Nacho Doce/Ritzau Scanpix

På Galápagos som her San Cristobal-øen kommer turisterne alt for tæt på dyrene, så de kan tage billeder af sig selv og dyrene.

Rejser

Turister fodrer skildpadder og går tæt på søløver for at få selfies: Masseturisme truer paradiset Galápagos

I 2017 besøgte 241.800 øerne i Stillehavet vest for Ecuador, hvilket var 173.419 flere end et årti før. 90 procent var turister.

Rejser

Førhen var det kun velstående eventyrlystne, der havde råd til at besøge de eksotiske Galápagos-øer i Stillehavet 1.000 kilometer ud for Ecuadors kyst. De rejsende ankom som regel med ekspeditions- eller krydstogtskibe, som det kostede en formue at sejle med, og de efterlod stort set kun deres fodaftryk og tog kun billeder med derfra.

Sådan er det ikke længere. Galápagos er ramt af masseturismen.

Demokratiseringen af rejsen har gjort det muligt for mange at opleve en verden eller en del af verden, som tidligere var forbeholdt de få med en stor pengepung. Det er på mange måder en velsignelse, men bagsiden er masseturisme og forurening i et foruroligende samspil med klimaforandringer.

De tidligere så isolerede Galápagosøer oplever nu også ulemperne ved, at verden er blevet mindre i form af overturisme og deraf følgende ødelæggelse af det sårbare miljø. Ifølge Observatorie de Turismo de Galápagos besøgte 241.800 mennesker øerne i 2017, hvilket var en stigning på 173.419 i forhold til 10 år tidligere. Antallet af hoteller er steget i samme takt fra 65 for 10 år siden til over 300.

En turist svømmer alt for tæt på en skildpadde i Galápagos Marine Reserve.
Foto: Nacho Doce/Ritzau Scanpix

En turist svømmer alt for tæt på en skildpadde i Galápagos Marine Reserve.

Turiststrømmen har medført, at antallet af fastboende er vokset til 30.000. Indtil 1950’erne boede der kun få hundrede mennesker på øerne, som ernærede sig ved fiskeri og landbrug. En stor del af tilflytterne fra Ecuadors fastland er kommet for at arbejde i turistbranchen. Byen Puerto Ayora minder nu om dage om mange andre tropiske destinationer med cafeer, souvenirbutikker og vilde fester efter mørkets frembrud.

Billigere rejseformer

90 procent af stigningen af turister i perioden 2007-16 var såkaldt landbaseret turisme i form af turister, som fløj fra det sydamerikanske fastland til øerne Baltra og San Cristóbal, tjekkede ind på hoteller og tog på udflugter. En meget billigere rejseform end traditionelle luksuskrydstogter, som lægger til ved øerne.

Tur-retur flybilletter fra Ecuadors hovedstad Quito kan fås for så lidt som 400 dollars (2.600 kroner), og vandrerhjemspriserne på Galápagos begynder ved 20 dollars (130 kroner). Prisniveauet har gjort det billigere for mange flere at besøge øerne, og der er ingen begrænsninger.

En scubadykker nyder de flotte fisk i havet tæt på Wolf Island i Galápagos.
Foto: Jorge Silva/Ritzau Scanpix

En scubadykker nyder de flotte fisk i havet tæt på Wolf Island i Galápagos.

Det er der på krydstogt- og ekspeditionsskibe, hvor antallet af passagerer, som går i land, afhænger af antal skibe og skibenes størrelse. Sidste år lagde 70 skibe til, skriver freelancejournalisten og forfatteren Adam Popescu i New York Times. Popescu skriver om trusler fra klimaforandring, globalisering og teknologi mod sårbare kulturer og dyreliv.

Popescu undrer sig over, at der ikke er sat en begrænsning for landbaseret turisme – altså folk, som flyver til øerne. Stigningen i antallet af besøgende har lagt et voldsomt pres på infrastrukturen, forstyrrelse og ødelæggelse af dyrenes levesteder og en øget risiko for, at der kommer invasive planter og dyrearter.

Forurening truer

I 1835 tilbragte Charles Darwin fire uger på Galápagos, og det fik stor indflydelse på hans teori om arternes oprindelse. Desværre opførte Darwin sig ikke som eksemplarisk besøgende. Han red f.eks. på kæmpeskildpadder.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nutidens turister opfører sig endnu dårligere ifølge Adam Popescu. Han så turister gå helt hen til søløver og pelikaner for at få den perfekte selfie. Turister fodrer kæmpeskildpadder eller svømmer tæt på dem i havet.

Ikke nok med, at turisterne forstyrrer dyrelivet. Affaldsforurening truer også det unikke dyreliv. Mange af de offentligt tilgængelige strande er fyldt med plastik, og miljøfolk fortæller Adam Popescu, at de ofte finder fregatfugle, suler og andre fugle og dyr fyldt med plastikaffald.

Hvis overturismen og forureningen af Galápagos fortsætter, kan vi måske kun se skildpadder fra øerne i Zoologisk Have i fremtiden.
Foto: Martin Lehmann

Hvis overturismen og forureningen af Galápagos fortsætter, kan vi måske kun se skildpadder fra øerne i Zoologisk Have i fremtiden.

I et forsøg på at mindske forureningen har myndighederne indført en række plastikreducerende initiativer ifølge Danmarks Radios hjemmeside. Fra 26. februar bliver det forbudt at sælge drikkevarer på flasker uden pant, og de fastboende får bøder, hvis de ikke sorterer deres affald som genanvendeligt, ikke-anvendeligt eller organisk.

Ecuador står imidlertid over for et valg, hvis Galápagos fortsat skal være et helt specielt sted, som tiltrækker besøgende fra hele verden, indtjener millioner af kroner og skaber masser af arbejdspladser. Enten skal Galápagos være en række paradisiske øer, eller også bliver øerne som så mange andre steder ødelagt af kortsigtede interesser.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden