Vi bruger en stor del af vores liv på at arbejde. Når vi så endelig har fri, er den frie tid for mange forbundet med at rejse. Nogle vil ligefrem hævde, at det er en menneskeret at rejse hvortil, man lyster, og pengepungen rækker. Ferien er forbundet med fornøjelser og tid til at gøre, som man vil. Dette bekræftes i vores forestilling om, at verden er blevet meget mindre.
Men Jorden har nu engang den størrelse, den altid har haft. Verden, og rejsemålene, er derimod kommet tættere på. FN’s 17 bæredygtighedsmål er et godt eksempel på, hvordan klimaforandringer, gode arbejdsforhold og det at sikre en bæredygtig økonomisk vækst for alle er et fælles ansvar.
Det er ikke mit ærinde at forsøge at bortmane lysten til at opleve andre dele af verden, nyde varmere himmelstrøg og anderledes mad. Ej heller vil jeg forklejne, at kloden og kulturer belastes af international turisme. Netop derfor er der et behov for at skabe langt større bevidsthed, at huske på feriens betydning, og se på muligheder for at gøre det endnu bedre.
I 2017 blev der foretaget 4,1 milliard flyrejser på verdensplan. Det lyder som svimlende mange turister, men antallet udgøres reelt kun af 1/8 af hele verdens befolkning. I fremtiden ventes den stigende indkomst og levestandard i mange udviklingslande også at udmønte sig i et stigende antal ferierejser. Der er derfor ingen grund til at tro, at antallet af internationale flyrejser falder, selv om de fleste godt ved, at det netop er flyrejser, der er en af de større klimasyndere.
Se hvilke flyselskaber, der gør hvad: Ruterne er lagt til mere klimavenlig flyvningUdsigten til teknologiske løsninger som biobrændsel, el eller brint er meget lang for os, der både kan og vil rejse. Der er behov for at presse på investering i forskningsbaserede løsninger, og at der bliver taget større politisk ansvar, heriblandt reelle afgifter på flybrændstof.
Muligheden for at kompensere for flyrejsens CO2-udledning er i dag op til den enkelte i form af en merpris – hvilken nogle flyselskaber lover at bruge til at plante træer, som vi ikke kan se. På samme vis som klimaforandringerne ikke kan løses af den enkelte turist eller regering, er der behov for en koordineret indsats på verdensplan fra dem, der bærer det største ansvar for udledningen.
I fritiden er de fleste af os bevidste og kritiske forbrugere. Rejsens frie tid giver dog ikke carte blanche til at efterlade prioriteringen af at købe lokale, gerne økologiske, fødevarer og produkter derhjemme. I stedet giver et mere bevidst rejseforbrug den enkelte mulighed for at bidrage til en bæredygtig turismeudvikling.
Dette handler ikke kun om at imødekomme nuværende turisters ønsker og behov samt at tjene penge herpå. Det er essentielt at bevare den lokale, kulturelle og miljømæssige integritet, så stedet bliver ved med at være et godt sted at bo og besøge. Det er et fælles ansvar.
Alt for mange turister
’Overturisme’ er en illustrativ betegnelse, men dækker i virkeligheden over mangel på ledelses- og planlægningsmæssigt ansvar for særlige steder, som mange holder af. Et ukontrolleret, stadig stigende antal turister på de samme få steder gør det lidet attraktivt og nogle steder umuligt for lokalbefolkningen at opretholde deres livsvilkår og -værdier.
Barcelona drukner i turisterFlere turismevirksomheder, både her og i udlandet, arbejder med at udvise både miljømæssig og social ansvarlighed, samtidig med at de skaber økonomisk værdi.
Om skribenten
Janne Liburd er professor i turisme, dr.phil. og ph.d. Leder af Center for Turisme Innovation og Kultur, SDU. Hun har udgivet flere bøger om bæredygtig turismeudvikling, innovation og samarbejde.
Det sker eksempelvis gennem ligeværdige ansættelsesvilkår og jobs for folk af anden etnisk herkomst. Herved opstår nye relationer, værdier, mellem mennesker, som bruger deres arbejdsliv i en branche, der lever af at skabe meningsfulde oplevelser for andre.
Man kan udvide ligeværdigheden til også at omfatte turister, hvoraf mange gerne vil have autentiske oplevelser lidt tættere på det levede liv, og nogle vil gerne medvirke aktivt til at passe på det sted, man har valgt at besøge. Så handler det i stedet om at skabe meningsfulde oplevelser og relationer sammen med andre.
Forskellen er markant. Frem for at se turisten som en passiv statist på sightseeing, der er blevet lokket til en given destination, fordrer samskabelsen en velkommen aktiv inddragelse. Ud over værdier forbundet med en unik oplevelse skabt sammen med de lokale parter opstår der latente muligheder for bæredygtig turismeinnovation.
Turister kan hjælpe
Et godt eksempel herpå er Ecocean, fra Ningaloo-nationalparken i Vestaustralien. Her bidrog en turist, der var ansat ved rumforskningsorganisationen Nasa, med viden om fotografi af stjernetegn, der viste sig at kunne overføres til at spore hvalhajer. De migrerende hvalhajer har unikke tegn på den ene side.
Siden har man lært turister på hvalsafari at fotografere aftegningen og dele disse udvalgte skud med nationalparken. Gennem ikkeinvasive metoder ved turismeoperatører og marinbiologerne nu, at hvalhajen ikke er en truet art i Vestaustralien.
Som kritisk forbruger med ønske om at bidrage til en mere bæredygtig turismeudvikling kan man spørge sig selv, om (fly)rejsen overhovedet er nødvendig, eller om vi lige så godt kan opleve noget sammen og hver for sig, måske ligefrem i det nære?
Du kan få fri øl og gratis dykning, hvis du samler på skrald på Panamas mest besøgte øerTurister, der kommer hertil, finder Danmark både anderledes, autentisk og ligefrem eksotisk. Et godt eksempel herpå er Vadehavet i Sydvestjylland, som er verdens største sammenhængende tidevandsflade og i 2014 udnævnt til Unesco-verdensarv for at være af »enestående universel værdi«.
Her kan man sammen med lokalbefolkningen se millioner af trækfugle, opleve levende grænseoverskridende kulturarv og smage på naturen med god samvittighed. Især hvis man spiser stillehavsøsters, som er en invasiv art.
Frem for at se turisten som en passiv statist på sightseeing, der er blevet lokket til en given destination, fordrer samskabelsen en velkommen aktiv inddragelse
Jeg vil med dette opfordre til at nyde fritiden, den kulturelle berigelse og oplevelser sammen med andre. Turisme er potentielt et godt middel til at bidrage til en mere bæredygtig udvikling, hvis vi tænker os om, før vi klikker på ’Køb’.
Ingen kan dog redde verden gennem turisme. Det kræver også et politisk ansvar sammen med globale flyselskaber og selv den mindste turismevirksomhed, så mange kan lære af fortidens fejl og identificere latente muligheder for sammen at gøre det bedre.
Vi kan stadig redde os selv en lille smule på ferien med respekt for andre både nær og fjern.
fortsæt med at læse



























