Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Kunstmuseet Aros i Aarhus er et af de museer i Danmark, der satser på internationale gæster og ser antallet af målgruppen stige år for år.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Turister labber kultur i sig, når de besøger Danmark

Dansk Industri estimerer, at udenlandske turister bruger cirka 1 milliard kroner årligt på kultur og oplevelser.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når udenlandske turister besøger Danmark, er det i høj grad vores kultur, de kommer for at opleve. På de danske museer er andelen af udenlandske turister steget fra 24 til 30 procent fra 2010 til 2017, mens antallet af deciderede kulturturister er steget med 400.000 mellem 2014 og 2017. Det viser tal for Slots- og Kulturstyrelsen og VisitDenmark.

Sammenlagt bruger udenlandske turister cirka 1 milliard kroner årligt på kultur og oplevelser i Danmark, estimerer Dansk Industri.

Et af de steder herhjemme, hvor den udvikling kan mærkes, er på museet ARoS i Aarhus, hvor antallet af udenlandske gæster er steget med 6 procentpoint fra 2016 til 2018, så de nu udgør en fjerdedel af museets samlede besøgende. Og det er næppe tilfældigt, hvis man spørger Anne Riis, der er presseansvarlig hos ARoS.

»Vi orienterer os i høj grad mod det internationale publikum, og vi oplever en stigende interesse fra turister«, forklarer Anne Riis, der kalder ARoS for et internationalt museum med et internationalt udstillingsprogram.

»Vi gør en stor indsats for at kommunikere og markedsføre dette. Al information om museet findes på tre sprog (dansk, engelsk og tysk), og vi får mange henvendelser fra internationale medier og magasiner, samtidig med at vi er meget opsøgende på dette område. Vores Instagram-profil er også udelukkende på engelsk, så den har større international appel«, lyder det fra Anne Riis.

Museer må gerne være attraktioner

I Dansk Industri mener Sune K. Jensen, der er sekretariatsleder for turisme og oplevelsesøkonomi, at fremgangen skyldes, at danske museer er blevet bedre til at trække udenlandske turister til.

»Vi er blevet gode til at fortælle, hvad vi har på hylderne. Vi er ikke så beskedne længere, men i højere grad stolte af de ting, vi kan fremvise. Vi er gået fra at tænke, at museer er noget med at bevare og arkivere for eftertiden, til at museer gerne må være en attraktion«, siger Sune K. Jensen.

Det er tydeligt at se, at de turister, der kommer til Danmark, forbinder landet med kunst og kultur, blandt andet kulturarv, design, arkitektur og film.

Lige knap halvdelen, 47 procent, af englænderne forbinder Danmark med kunst og kultur ifølge en kendskabsanalyse fra VisitDenmark. For nordmænd og svenskere er tallet lidt lavere. Kun 43 procent sætter lighedstegn mellem Danmark og kunst/kultur.

Til gengæld er det meget tydeligt, at for de turister, som vælger at rejse til Danmark, har udvalget af oplevelser stor betydning for deres valg af Danmark som destination. 84 procent af de tyskere, som valgte at holde storbyferie i Danmark i 2017, angiver kultur og kunst som en af hovedårsagerne, mens tallet for amerikanske turister er 77 procent.

Selv om det er flotte tal, mener Sune K. Jensen, at vi sagtens kan udnytte potentialet i endnu større grad herhjemme.

Han nævner eksempelvis Tirpitz i Vestjylland, der haft afsmittende effekt på det område, det ligger i. Museet åbnede i sommeren 2017 og er fra begyndelsen blevet en massiv succes med masser af international hæder og flotte besøgstal.

»Tirpitz har haft stor betydning for det område, det ligger i, hvor der nu også er noget at opleve uden for sæsonen – et kulturtilbud, der har gjort det til en attraktiv destination på de dage, hvor det måske ikke er oplagt at gå ture eller være på stranden«, siger Sune K. Jensen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden