Camping er som at holde ferie i mors mave, hvor alle ligger tæt og sover sammen, og så er man fri for al den moderne elektronik. Eller at bo som indianerne i en tipi, hvor alle også sover sammen og ligger tæt.
Sådan formulerer Anne-Vibeke Isaksen det at campere. Hun elsker at campere, og det er måske ikke så sært. Ud over at være rejsejournalist er Anne-Vibeke Isaksen mediechef i Dansk Camping Union (DCU), som er en forening for danske campister stiftet i 1926 som Lejrklubben Danmark (LD).




























