Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Passagerer i Københavns Lufthavn her til morgen.
Foto: Jens Dresling

Passagerer i Københavns Lufthavn her til morgen.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

673 fly aflyst: SAS ramt af stor pilotstrejke, der påvirker 72.000 passagerer

Flyafgange over hele Skandinavien er aflyst efter sammenbrud i forhandlinger.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske SAS-piloter er gået i strejke sammen med deres norske og svenske kolleger.

Det fortæller Henrik Thyregod, næstformanden i Pilotforeningen foran Forligsinstitutionen.

»Vi har forhandlet, men forhandlingerne er brudt sammen. Det handler om, at vi vil have samme gode forhold som i andre lavprisselskaber om at kende sin arbejdstid. Vi er langt fra hinanden«, siger han til TV2.

Dermed har 1.409 SAS-piloter i hele Skandinavien nedlagt arbejdet, og flyafgange er derfor aflyst. 673 fly kommer derfor ikke på vingerne, da de allerede er aflyst, og det vil ifølge SAS påvirke 72.000 passagerer.

Det sker efter et nedbrud i overenskomstforhandlinger mellem SAS og de skandinaviske piloter. Derfor vil de nu samle de 1.500 SAS-piloter og diskutere, hvad de skal gøre fremadrettet, fortæller Henrik Thyregod.

Stridens kerne er løn og arbejdstid, og adskillige tusinde passagerer kan blive ramt af strejken. Blandt andet ønsker piloterne en større grad af forudsigelighed, når det kommer til, hvornår de skal arbejde.

I værste fald kan piloterne ifølge Dansk Pilotforening risikere at skulle arbejde syv weekender i træk.

»Vi forventer, at man kan få samme tjenestevilkår som andre lavprisselskaber. SAS skal ikke være det ringeste sted at arbejde som pilot. Vi har ikke ufravigelige krav, men rimelige krav. Og vi har forsøgt at finde en løsning med SAS«.

»Men det har set umuligt ud siden i nat«, siger Henrik Thyregod.

Strejken kan komme til at vare længe

Strejken kan ifølge pilotforeningen blive langvarig.

»SAS må begynde at samarbejde med sine ansatte for at udvikle selskabet. Vi er forberedt på, at strejken kan blive langvarig, men vi forventer, at SAS også viser vilje til at finde en løsning«.

»Hvis de gør det, vender vi tilbage til forhandlingsbordet«, udtaler Henrik Arpe, formand for Dansk Pilotforening, i en pressemeddelelse.

Københavns Lufthavn oplyser på Twitter, at man kan tjekke aflysninger på SAS' hjemmeside.

Desuden oplyser lufthavnen, at alle SAS-passagerer kan henvende sig til SAS-personalet i terminal 3 for yderligere information.

Det forventes ikke, at strejken kommer til at påvirke afgange med andre flyselskaber.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden